Eks-træner: Var nødt til at bede Froholdt om at slappe af Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eks-træner: Var nødt til at bede Froholdt om at slappe af

Victor Froholdt kunne ikke holdes væk fra fodbolden, fortæller tidligere træner.

Victor Froholdt i den danske landsholdslejr
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er en knægt med krummer i, der render rundt nede i Porto lige nu.

Victor Froholdts aktie har været støt stigende, siden han forlod F.C. København til fordel for den portugisiske storklub, FC Porto.

Den ene stærke præstation afløser den anden, og han rygtes allerede nu til endnu større adresser.

Og det overrasker ikke hans tidligere træner, Morten Eskesen, at den blonde dansker har gjort kometkarriere. Det fortæller han til en portugisisk avis.

Midtbanespilleren var nemlig længder bedre end sine landsmænd, da Eskesen havde ham på U19-landsholdet - også selvom han var et år yngre. Det fortæller han til den portugisiske avis A Bola.

- Jeg trænede 2005-generationen på Danmarks U19-hold, og Victor var et år yngre. Han var den bedste spiller i 2006-generationen og den yngste, der kom med i den gruppe.

- Han overstrålede allerede alt på U19-holdet og begyndte at få spilletid på FC Københavns førstehold.

Victor Froholdt i den danske landsholdslejr
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og der er en helt specielt grund til, at københavnerdrengen er blevet så god, forklarer Morten Eskesen. Han er nemlig slet ikke til at holde væk fra fodboldbanen.

- [Han er] superprofessionel, altid arbejdende. Jeg var i konstant kontakt med klubben, og vi kommenterede endda, at han burde slappe lidt af, for selv på fridage gik han ud for at træne, fortæller Morten Eskesen til A Bola.

Det lyder endda næsten som et misbrug, når Morten Eskesen beskriver Froholdts fodboldglæde.

- Hvis jeg ikke tager fejl, spillede han ikke første gang, jeg udtog ham. Efter kampen kom han hen og bad mig om en bold – han ville bare mærke den, arbejde med den. Det var næsten nat, og så kommer han med sådan en forespørgsel… Det viser meget godt, hvilken type spiller han er, siger han til det portugisiske medie.

I disse dage er Victor Froholdt at finde i landsholdlejren. Han er nemlig med i truppen, når Danmark senere på ugen spiller skæbnekampe mod Belarus og Skotland.

Senest Porto var i aktion, spillede Victor Froholdt en hovedrolle. Læs mere her.

Froholdt matchvinder i ny Porto-sejr foto
Froholdt matchvinder i ny Porto-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer