OB’s hattrickhelt vil gentage succesen: Det var meget specielt
Jay-Roy Grot opnåede stor personlig succes i seneste spillerunde i Superligaen.

Fredag aften skal OB forsøge at følge op på den flotte sejr over FC Nordsjælland, når Silkeborg gæster Nature Energy Park.
Opgøret ser særligt Jay-Roy Grot frem til.
Han blev den store helt i holdets 4-2-sejr i Farum, da han scorede tre gange.
Det var karrierens første hattrick for den høje hollænder, men nu jagter han endnu mere fra samme skuffe.
- Som angriber er den største selvtillidsbooster helt klart at score mål. Det var mit første hattrick i hele min karriere, så det var meget specielt og jeg har fået meget med mig fra oplevelsen, siger Jay-Roy Grot til klubbens hjemmeside.
Nu er han dog videre fra den store personlige oplevelse og klar til at yde igen.
- Alle kampe starter fra nul, så vi skal ud at kæmpe videre, men selvfølgelig vil jeg som angriber gerne score i alle kampe, og det vil jeg arbejde for igen i morgen, siger hollænderen.

Opgøret mellem OB og Silkeborg bliver sparket i gang klokken 19.00.
Fynboerne indtager inden opgøret syvendepladsen i 3F Superligaen.

Silkeborg IF
OB












