Silkeborg kollapser til sidst: FCM buldrer videre til kvartfinalerne
FC Midtjylland er klar til kvartfinalerne efter det, der endte som en storsejr over Silkeborg IF.

Det var ellers længe en jævnbyrdig affære på MCH Arena torsdag aften, men en trippelindskiftning af Mike Tullberg satte fut i sagerne for hjemmeholdet.
Først i det 70. minut fandt FCM vej til netmaskerne, da Jens Martin Gammelby blev overløbet af Mikel Gogorza og siden spillede Denil Castillo fri til 1-0.
Kort efter blev føringen fordoblet af Victor Bak, inden Franculino også bød ind med en scoring til 3-0 i det 77. minut.
Mads Freundlich rundede Silkeborgs kollaps af med et selvmål, så FCM på 14 minutter havde forvandlet 0-0 til 4-0 og nu er klar til kvartfinalerne i Oddset Pokalen.
Herunder kan du læse hvordan det gik minut for minut:
Silkeborg IF
FC Midtjylland












