FCM må undvære to mand til EL-opgør
FC Midtjylland skal forsøge at udbygge deres fine pointhøst i Europa League torsdag aften.

Torsdag aften skal FC Midtjylland igen i aktion i Europa League.
Her møder Ulvene israelske Maccabi Tel Aviv i et opgør, der spilles i Serbien.
Til opgøret må FCM dog se bort fra Edward Chilufya og Junior Brumado.
Til gengæld er Kevin Mbabu tilbage i truppen.
Edward Chilufya sidder ude med en skade, og Junior Brumado misser opgøret grundet sygdom, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Junior Brumado var heller ikke med, senest FCM var i aktion. Til Superligaopgøret mod Vejle senest sad den brasilianske angriber nemlig over med en karantæne.
Kevin Mbabu er dog kommet sig over den skade, der holdt ham ude af Vejle-opgøret.
Desuden glider Mark Ugboh ind i truppen.
Du kan se hele truppen herunder.
1. Jonas Lössl
3. Lee Han-beom
4. Ousmane Diao
6. Martin Erlić
7. Franculino Djú
8. Philip Billing
10. Cho Gue-sung
11. Darío Osorio
13. Adam Gabriel
16. Elias Olafsson
19. Pedro Bravo
20. Valdemar Byskov
21. Denil Castillo
22. Mads Bech
29. Paulinho
41. Mikel Gogorza
43. Kevin Mbabu
55. Victor Bak
58. Aral Simsir
60. Mark Ugboh
80. Dani Silva
90. Friday Etim

FC Midtjylland












