Deschamps “glemte” Ligue 1 – ingen med fra start Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Deschamps “glemte” Ligue 1 – ingen med fra start

For første gang i seks år stillede Frankrig til start uden en eneste Ligue 1-spiller.

Didier Deschamps under Frankrigs landskamp.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Herhjemme er det ikke en overraskelse, når Brian Riemer stiller til start uden en Superliga-spiller i sin startellever.

Anderledes specielt var det, da Didier Deschamps fredag aften satte sit hold.

Der var nemlig ikke en eneste spiller fra Ligue 1 blandt de 11 startende.

Det er første gang i lidt over seks år, at det er sket. Det skriver L'Équipe.

Senest Frankrig diskede op med en startellever uden en eneste Ligue 1-spiller var i september 2019.

Det er da også spøjst med tanke på stormagten Paris Saint-Germain samt det faktum, at den bedste franske række regnes for en top 5-liga på verdensplan.

Med til historien hører det, at PSG-spillerne Ousmane Dembélé, Désiré Doué, og Bradley Barcola alle er ude med skader.

Didier Deschamps under Frankrigs landskamp.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Fraværet af Ligue 1-spillere gik dog ikke umiddelbart negativt ud over resultatet fredag aften. I hvert fald blev det til en 3-0-sejr over Aserbajdsjan.

Mest læste

Notifications

Notifikationer