Efter én træning fik Roony Bardghji ‘ny bror’
FC Barcelona-svenskeren klikkede med sin holdkammerat fra begyndelsen.

Roony Bardghji er tjekket ind i den svenske landsholdslejr.
Her har den tidligere F.C. København-spiller mulighed for at få sin første optræden for a-landsholdet, når han og resten af det svenske landshold spiller VM-kvalifikation den kommende uges tid.
Men skulle det ikke blive til minutter, så har han om ikke andet fået sig en ny 'storebror' i landsholdlejren, fortæller Roony Bardghji.
Til det svenske medie Sportsbladet snakker han og Newcastles Anthony Elanga nemlig vældig varmt om hinanden.
- Han er en fantastisk person. Vi klikkede med det samme, og det er sjovt at bygge relationen mere og mere. Han er som en storebror, siger Roony Bardghji til Sportsbladet.

Omvendt fortæller Anthony Elanga om sin "lillebror", at det føles som om, de har kendt hinanden længere, mens han også roser den tidligere FCK-spillers bedrifter på banen.

Roony Bardghji var en del af den FC Barcelona-trup, der gæstede St. James' Park i Newcastle i første runde af Champions League, hvor Anthony Elanga startede inde.
Her blev det førstnævnte, der kunne trække sig sejrsrigt ud af den duel, selvom det ikke blev til spilletid for Bardghji.
Du kan læse mere om den kamp her:

Roony Bardghji
Sverige













