AC er pejlemærket: Han er fed
Lucas Høgsberg ser meget op til sin landsholdskollega Andreas Christensen.

📍 Campo til landsholdssamling
75 af slagsen er det blevet til af kampe på det danske landsholds for Andreas Christensen.
Trods skadesproblemer i løbet af årene har den danske midterforsvarer formået at overbevise Morten Olsen, Åge Hareide, Kasper Hjulmand og nu Brian Riemer gang på gang til at finde plads som startende midterforsvarer til 'AC' på det danske landshold.
Og det, 'AC' bringer til bordet, er noget, som Lucas Høgsberg - en af de nyslåede landsholdsspillere, der ser ud til at udgøre fremtidens landshold - især spejler sig i.
- Han er fed. Han er noget af det, jeg strækker mig efter og vil opnå i den måde, han spiller på, og den måde, han træner på, og den måde, han er på, sagde Lucas Høgsberg til Campo og den øvrige presse og lagde ikke skjul på, at han beundrer sin landsholdskammerat.
- Han er en af dem, jeg kigger efter utrolig meget i hverdagen. Så jeg håber på at kunne gå i hans fodspor og opnå det samme.
- Han har jo en utrolig ro på bolden. Han ser spillet, som jeg egentlig også godt vil. Han er god på bolden, god til at finde de afleveringer fra en bane, som kan sætte gang i det offensive spil.

Det er ikke blevet til mange landskampe for Lucas Høgsberg endnu.
Med to af slagsen er Høgsberg en af de nyeste skud på landsholdet. Den blot 19-årige danske midterforsvarer har også blot lige i sommervinduet skiftet de hjemlige egne og mutters kødgryder i Farum ud med franske RC Strasbourg.
Længere fremme på banen gør Høgsbergs landsholdskollega Gustav Isaksen sig på kanten på klubplan i italienske Lazio.
Men i sæsonopstarten er det ikke blevet til den store spilletid i det italienske på grund af en hård sygdomsperiode, der tvang Isaksen til at være sengeliggende i 14 dage, hvor han tabte 5 kilo. Læs mere om det her:

Herrelandsholdet
Andreas Christensen
Lucas Høgsberg












