Eks AGF-talent: De fleste på det her niveau tænker på udlandet
Kasper Lunding har skrevet under på en ny kontrakt med Aarhus Fremad, men han har måske ikke spillet i udlandet for sidste gang.

Kalder udlandet mon igen på Kasper Lunding?
Den tidligere AGF'er har prøvet udlandet, men siden 2023 har han været hjemme i Danmark.
Først hos Vendsyssel FF og nu i Aarhus Fremad, hvor han torsdag har forlænget sin kontrakt.
Lunding har siden afskeden med barndomsklubben AGF i 2020 spillet for Heracles Almelo i Holland og norske Odd og Aalesund, men udlandseventyret er måske ikke slut.
Den 26-årige kantspiller vil nemlig ikke udelukke, at et nyt ophold i udlandet kan komme på tale - det bliver bare ikke lige foreløbig.
- Jeg tror, at langt de fleste af dem, der løber rundt og spiller på det niveau, vi gør, har et mål og en drøm om at komme til udlandet - og den vej igennem kan jeg jo også give noget tilbage til Aarhus Fremad (en mulig transfersum, red.).

- Men det er slet ikke noget, jeg tænker på nu. Det er længere ude i fremtiden. Jeg går bare efter at udvikle mig så meget som muligt nu, bidrage så meget, jeg kan, til holdet og bare nyde at spille her, siger Kasper Lunding til Campo.
Af de 17 kampe for AGF var 11 af dem i Superligaen.
Lunding nåede desuden 25 kampe for hollandske Heracles i Æresdivisionen.
Aarhus Fremad har den seneste uge haft godt gang i fyldepennen:

Aarhus Fremad












