Tilfreds Tullberg trods få dage på træningsbanen: Vi ser rigtig solide ud Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tilfreds Tullberg trods få dage på træningsbanen: Vi ser rigtig solide ud

Defensiven var Tullberg godt tilfreds med efter kampen mod Sturm Graz.

Mike Tullberg står med korslagte arme.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Det var nærmest enstemmigt et punkt, som de var tilfredse med i FC Midtjylland-lejren.

Efter sejren over Sturm Graz i første Europa League-kamp fremhævede både Elias Olafsson, Mads Bech Sørensen og cheftræner, Mike Tullberg, den defensiv, som FCM har vist de seneste kampe.

Siden debutnederlaget i Nordsjælland er det blevet til tre sejre, hvor alle tre kampe er sluttet, uden at modstanderen har scoret mod Ulvene. Det har været et fokuspunkt for den nye FCM-cheftræner, siden han overtog posten, fortæller han.

- Vi har ikke mange dage (mellem kampe, red.), så jeg er glad for, at vi nu har tre kampe. Det er sådan lidt, når jeg siger i Aalborg og mod Viborg, at jeg siger; ja okay, men nu spiller vi altså mod Sturm Graz, og jeg synes stadig, at vi ser rigtig solide ud defensivt.


- Og det er jo ikke fordi, vi går ned og pakker os. Vi tør at gå højt, vi spiller ikke mand-mand i dag, vi spiller plus én i bagkæden - det var meningen, det kommer vi ikke til hver gang, fordi de roterede det et andet. Men udtrykket i at være modig og turde at gå højt, og så også det der med, når du bliver overspillet.

Mike Tullberg står med korslagte arme.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han fremhæver især sin midtbanespiller som en vigtig brik i den succes, FC Midtjylland oplever i de bageste gelleder.

- Altså hvis du ser [Denil] Castillo; det er jo fuldstændig vanvittigt, hvad han får lukket af rum derinde. Så det er jeg tilfreds med, lød det fra Mike Tullberg til Campo og resten af den skrevne presse på MCH Arena efter sejren over Sturm Graz.

Frustreret FCM-kaptajn tog fat i dommeren: Forstod det ikke

Castillo, den 21-årige midtbanespiller, som Tullberg fremhæver, spillede fuld tid sejren over Sturm Graz, ligesom han har startet inde i syv ud af FCM's ni superligakampe hidtil.

Om bare fem dage er FCM tilbage i aktion, når de tørner sammen med Randers FC. Det sker mandag den 29. september klokken 19.00 på MCH Arena.

Du kan læse meget mere om sejren over Sturm GRaz i Europa League-åbneren her:

Dansk mareridtskamp sørger for perfekt FCM-start i Europa

Mest læste

Notifications

Notifikationer