Olafsson ærgrer sig på dansk målmandkollegas vegne: En svær position
Den danske keeper fik en uheldig hovedrolle, da han og Sturm Graz tabte til FC Midtjylland.

📍 Campo på MCH Arena
Elias Olafsson kunne forlade banen med et smil på læben efter kampen mod Sturm Graz.
Det blev nemlig til et ny clean sheet og en sejr i første kamp af Europa League for FC Midtjylland-keeperen. Men historien var en anden i den modsatte ende, hvor hans danske målmandskollega stod.
Danske Oliver Christensen i Sturm Graz-målet fik nemlig en uheldig hovedrolle, da han var impliceret i begge FCM-scoringer.
Det er en position, som Olafsson nikke genkendende til, og han ærgrer sig på sin kollegas vegne.
- Det gør man selvfølgelig (ærgrer sig på hans vegne, red.). Man kender jo den der position, indledte FC Midtjylland-keeperen til Campo og resten af den fremmødte presse på MCH Arena.

- Det er jo en svær position på den måde, at når man laver fejl, så ser folk det. Det er sådan det er, men alle laver fejl. Jeg har også lavet tusinde fejl i min karriere, så det er er bare videre næste kamp.
Du kan se klippet med Elias Olafsson i videoen øverst.
Selvom han godt kan spejle sig i den rolle, som Oliver Christensen fik, så var det trods alt vigtigst for Olafsson, at sejren blev sort og rød.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det, jeg tænker på, er selvfølgelig, at vi vinder 2-0. Det er godt for holdet med en god start.
Den islandske landsholdsmålmand og resten af FCM's næste opgave i Europa League kommer fra selveste Premier League og hedder Nottingham Forest.
Før den kamp venter Randers FC dog i Superligaen mandag den 29. september klokken 19.00.
FC Midtjyllands kaptajn roste en statistik, som Elias Olafsson i den grad har sine aktier i. Læs mere her:

FC Midtjylland
Sturm Graz












