Hillerød-bomber nærmer sig udløb: Vil han ikke være her, skal han ikke være her Foto: Hillerød Fodbold

Hillerød-bomber nærmer sig udløb: Vil han ikke være her, skal han ikke være her

Hillerød Fodbold står til at miste en af holdets helt store profiler.

Foto: Hillerød Fodbold

Denne weekend var Adrian Justinussen med et drømmemål mod Esbjerg fB stærkt medvirkende til sende Hillerød Fodbold helt til tops i Betinia Ligaen.

Men ved årsskiftet kan den glohede profil være fortid i klubben.

Her har Justinussen kontraktudløb i Hillerød Fodbold, men som udgangspunkt tager direktør Jackie Rasmussen det meget afslappet.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Jamen altså, det er jo ret simpelt. Vi er rigtig glade for at have Adrian, ligesom vi er rigtig glade for at have alle de andre spillere, som vi har i vores trup.

- Adrian gør det rigtig godt og har gjort det gennem en længere periode. Det gør han jo også, fordi han er omgivet af holdkammerater, som spiller ham god og gør betingelserne lettere for ham, siger direktør Jackie Rasmussen til Campo.

Hillerød-direktøren har tidligere udtalt, at Adrian Justinussen ved, hvor klubber står i forhold til en forlængelse. Den vil de gerne lave.

Det er derfor op til den færøske profil at finde ud af, hvor han gerne vil spille fodbold efter årsskiftet.

Foto: Hillerød Fodbold

- Han ved, at vi gerne vil beholde ham, men jeg har også fortalt ham, at vi ikke ønsker at beholde spillere, der ikke ønsker at være hos os.

- Vi ved også godt, at andre klubber finder det interessant, at han har udløb til vinter. Så dumme er vi ikke. Vi har ikke rigtig haft nogle bud at forholde os til, men var vi blevet tilbudt et lille beløb, så tager vi jo hellere den sportslige værdi, som Justinussen besidder.

Jackie Rasmussen føler sig også tryg over, at man kan lappe hullet, hvis det 27-årige es skal videre til en ny klub.

Her nævner han blandt andet Saman Jalaei og Poul Kallsberg.

I sidste sæson bidrog Adrian Justinussen med 13 mål i 30 kampe i 1. Division.

Øverst i artiklen kan du se eller gense et interview med Jackie Rasmussen og Christian Lønstrup om netop Adrian Justinussen.

Stortalent forlod Brøndby: Klubben gjorde det let for mig

Mest læste

Notifications

Notifikationer