SIF-boss: Budgettet begrænser os ikke Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

SIF-boss: Budgettet begrænser os ikke

Sportschef i Silkeborg, Jesper Stüker, afviser, at det er budgettets størrelse, der gør, at klubben ikke har hentet flere spillere ind.

Jesper Stüker har et gråt jakkesæt på
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

Det er ikke noget særsyn, at der bliver rettet kritik af den måde, man handler på i Silkeborg IF.

Gang på gang er den midtjyske klub blevet beskyldt for at bruge for få af de mange penge, man har tjent på spillersalg.

Det er dog en kritik, som klubbens sportschef, Jesper Stüker, tager med ophøjet ro.

I et interview med Viaplay afviser sportschefen, at klubben hverken kan eller vil bruge penge i sæsonens to transfervinduer.

- Der er ikke sådan, at vi sidder og venter. Og det er heller ikke sådan, at vi er låste i forhold til, at der er et budget, der begrænser os, siger han til Viaplay og uddyber:

- Vi har fordoblet vores budget, hvis vi kigger over de sidste syv-otte år, og det er især på transfers. Vi har rent faktisk aldrig haft så mange så mange spillere i truppen, som vi har købt for anseelige - i Silkeborg-størrelsesorden - transferbeløb gennem tiden.

Du kan se hele interviewet med Jesper Stüker øverst i artiklen.

Jesper Stüker har et gråt jakkesæt på
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

På samme tid forklarer Jesper Stüker også, at der ligger flere faktorer end blot transferpris til grund for, at man måske er lidt tilbageholdende med at kaste store summer efter transfers.

- Nogle gange, med de spillere der bliver snakket om, kan jeg godt grine lidt bag mit skrivebord, fordi det er så urealistisk. Det nemmeste er måske et sted at betale nogle større transfers, men omvendt så er der også noget lønpolitik her.

Det kan også skabe problemer i klubben, hvis man vælger at forgylde enkelte spillere, uddyber han.

- Der er nogle udgifter, man binder sig til. Og der er noget kultur i omklædningsrummet, som man også rokker ved. De der spillere, som koster seks millioner, de springer måske i virkeligheden vores lønbudget. Så det er også en kombination af de ting, der gør, at vi rammer loftet af vores formåen.

Silkeborg har i de seneste sæsoner noteret sig for store salg af blandt andre profilerne Oliver Sonne og Pelle Mattsson.

Du kan læse mere om Pelle Mattsson salg herunder:

Farvel til Mattsson: Et af de største salg i Silkeborgs historie

Mest læste

Notifications

Notifikationer