Rooney fortryder fest med City-spillere efter prygl på Old Trafford Foto: Action Images via Reuters/Lee

Rooney fortryder fest med City-spillere efter prygl på Old Trafford

Wayne Rooney kunne ikke se en vej udenom at afholde festen til trods for et ydmygende nederlag.

Wayne Rooney kigger mod hilmen.
Foto: Action Images via Reuters/Lee

Tilbage i oktober 2011 blev Manchester United ydmyget af lokalrivalen Manchester City på Old Trafford.

En 1-6-sejr kunne den lyseblå gæst rejse hjem med.

Alligevel endte Wayne Rooney med at skulle feste sammen med flere af Manchester Citys spillere om aftenen.

Det fortæller han i BBC-podcasten 'The Wayne Rooney Show'.

Han havde nemlig inviteret dem til sin egen fødselsdagsfest for længst.

- Efter sådan en omgang ville jeg normalt bare være taget hjem. Men jeg havde en fødselsdagsfest. Joe Hart, Gareth Barry og nogle få andre City-spillere var inviteret.

- Du har familie, venner og alle mulige, der har lagt planer om at deltage. Så jeg tænkte, at "det kan jeg ikke aflyse" - og så tog jeg med.

- Der var United-gutterne og nogle af City-gutterne. Jeg tror det var mig, Peter Crouch og Joe Hart, der alle rejste os op og sang en af Backstreet Boys numre. Når jeg kigger tilbage, så skulle jeg have aflyst, men det var venner og familie, som alle havde sat tid af og fundet babysittere og den slags, siger Wayne Rooney.

Wayne Rooney kigger mod hilmen.
Foto: Action Images via Reuters/Lee

Netop Manchester City og Manchester United ramler sammen søndag i sæsonens første Manchester-derby.

Kampen fløjtes i gang klokken 17.30.

Mest læste

Notifications

Notifikationer