Medie: Her fik Birk beskeden om fyring Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Medie: Her fik Birk beskeden om fyring

Ifølge Ekstra Bladet gik der ikke længe fra Frederik Birk modtog beskeden, til resten af verden kunne læse om nyheden.

Frederik Birk efter en af Brøndby IF's kampe.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En bombe uden lige.

Det var, hvad der tirsdag eftermiddag ramte dansk fodbold.

Brøndby IF kunne nemlig ved 17-tiden oplyse, at man havde valgt at fyre cheftræner Frederik Birk.

I den forbindelse mener Ekstra Bladet at have fundet frem til, hvornår den nu arbejdsløse cheftræner fik beskeden af klubben.

Ifølge mediets oplysninger er Frederik Birk blevet omtrent lige så overrasket over tirsdagens fyring, som resten af det fodboldinteresserede Danmark.

Han skulle nemlig først have modtaget beskeden efter træningskampen mod FC Nordsjælland, der endte 1-1.

Den blev fløjtet af ved 13.30-tiden tirsdag.

Med andre ord tyder det altså på, at Frederik Birk mødte ind til 'en dag som alle andre', inden hans tilværelse pludseligt ændrede sig radikalt.

Frederik Birk efter en af Brøndby IF's kampe.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har i stedet hentet Steve Cooper ind som afløser.

Han kommer med et CV fra prominente adresser som Swansea, Leicester og Nottingham Forest - og dermed også erfaring fra Premier League.

Brøndby IF's fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, kommer onsdag til at uddybe beslutningen om at rokere på trænerposten yderligere. Campo vil være til stede, når han afgiver interview.

Steve Cooper får sin debut lørdag, når F.C. København gæster Brøndby Stadion.

Du kan blive klogere på den nye Brøndby-cheftræner her:

Steve Cooper – Hvem er Brøndbys nye cheftræner?

Mest læste

Notifications

Notifikationer