Hjemme fra sofaen: Eriksen jubler over dansk triumf Foto: 50090 Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix

Hjemme fra sofaen: Eriksen jubler over dansk triumf

Christian Eriksen er i denne omgang ikke afsted med det danske landshold, men han sætter stadigvæk pris på sejrene.

Christian Eriksen træner med i Malmö.
Foto: 50090 Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen har igennem de seneste 15 år slået sit navn fast med syvtommersøm på det danske A-landshold.

Alligevel er kamprekordholderen ikke med i denne omgang.

Hans fravær skyldes dog ikke skade eller sygdom, men at han ganske enkelt blev fravalgt af landstræner Brian Riemer - men ikke uden grund.

Christian Eriksen har nemlig stået klubløs hele sommeren, efter hans kontrakt løb ud i Manchester United. Og det gør han fortsat.

Op til den nu afsluttede landsholdssamling har hans fravær ikke overraskende fyldt meget.

Det er dog ikke noget, der har fået ham til at 'slå hånden' af landsholdet.

I stedet har han sent mandag aften delt et opslag fra herrelandsholdet på sin story i kølvandt på 0-3-sejren i Grækenland med teksten: "Sådan" og en emoji.

Foto: Christian Eriksen/Instagram

Fra sin sofa - eller hvor han nu så kampen - kunne han se Mikkel Damsgaard bringe Danmark foran med 0-1, inden Andreas Christensen efter pausen gjorde det til 0-2. Kort før slutfløjt scorede Christian Eriksens tidligere Manchester United-holdkammerat Rasmus Højlund til 0-3.

Danmark topper med sejren nu sin gruppe i VM-kvalifikationen, á point med Skotland.

Mest læste

Notifications

Notifikationer