Brøndby henter tidligere PL-træner som erstatning for Birk
Brøndby IF har allerede præsenteret deres nye cheftræner kort efter fyringen af Frederik Birk.

Knap er Frederik Birks afsked med klubben blevet præsenteret, før hans afløser er offentliggjort.
Steve Cooper er præsenteret som ny cheftræner i Brøndby IF.
Det har Vestegnsklubbens offentliggjort på sin hjemmeside.
Cooper har skrevet kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.

Den 45-årige waliser Steve Cooper, der overtager i Brøndby, har et flot CV med sig. Han har tidligere været træner i Nottingham Forest, Swansea og senest i Leicester City.
Det giver ham hele 67 Premier League-kampe og 138 i den næstbedste engelske fodboldrække Championship.
Dertil har Cooper også været chef for flere ungdomslandshold. Som engelsk U17-landstræner har han vundet VM-guld.
Han har arbejdet en del med fodboldtalenter. Det har han gjort hos Wrexham, Liverpool og det engelske fodboldforbund.
Det oplyses, at Steve Coopers første opgør i spidsen for de blågule bliver i det københavnske derby mod F.C. København, der spilles på lørdag.
Brøndbys nye cheftræner skal blot have sin arbejdstilladelse på plads.
Få minutter forinden offentliggjorde Brøndby, at de havde fyret Frederik Birk. Læs mere om det herunder:

Brøndby IF












