MLS stanger karantæner ud: Suárez får ekstra straf for spytklat Foto: Photo by Rich Lam

MLS stanger karantæner ud: Suárez får ekstra straf for spytklat

Luis Suárez’ opførsel i Leagues Cup-finalen har allerede kostet ham seks spilledages karantæne, men det stopper ikke her.

Luis Suárez sparker til bolden i en kamp for Inter Miami.
Foto: Photo by Rich Lam

Luis Suárez blev omdrejningspunktet af de forkerte årsager, da han efter Inter Miamis nederlag i League Cup-finalen tabte hovedet.

Suárez endte i karambolage med flere Seattle Sounders-spillere og spyttede tilmed et stabsmedlem i hovedet.

Allerede i fredags blev det meldt ud, at Luis Suárez var idømt en karantæne på seks kampe i næste års udgave af Leagues Cup, men konsekvenserne for uruguayanerens opførsel stopper ikke her.

Mandag har MLS meddelt på sin hjemmeside, at at Suárez har fået lagt en karantæne på tre kampe oveni i den tidligere straf.

Dermed er Inter Miami uden den tidligere Liverpool- og FC Barcelona-angriber mod både Charlotte FC, Seattle Sounders og D.C. United.

Steven Lenhart, der er en del af Seattle-staben, er også blevet straffet for hans deltagelse i tumulten på banen.

Luis Suárez sparker til bolden i en kamp for Inter Miami.
Foto: Photo by Rich Lam

Lenhart har mistet sin akkrediteringsrettigheder, hvilket betyder, han kun må opholde sig på tilskuerpladserne i den resterende del af sæsonen.

Seattle Sounders er også blevet idømt en bøde af ukendt størrelse for misbrug af akkrediteringer, der gav adgang til banen i finalen.

Du kan læse mere om situationen, der har kostet flere karantæner herunder:

Igen – igen – igen: Suárez tabte hovedet efter finale-nederlag

Mest læste

Notifications

Notifikationer