Wrexham-stjerne sikrer sejren i VM-kvalifikationen for Wales Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wrexham-stjerne sikrer sejren i VM-kvalifikationen for Wales

Wales topper nu deres gruppe i kvalifikationen til verdensmesterskabet i 2026.

Wales scorer mod Kazakhstan
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Kazakhstan
v t v t t
0 : 1
Slut
Wales
v v u v t
K. Moore
24'

Wales-mandskabet skulle på en lang udebanetur, da de torsdag eftermiddag gæstede Astana Arena i Kasakhstan, hvor der var vigtige point på spil i VM-kvalifikationen.

Det walisiske landshold skulle rejse omkring 6000 kilometer og forholde sig til en tidsforskel på fire timer.

De fleste danskere kan nok også huske, at det danske landshold havde det svært på udebane i Kasakhstan, hvor man led et nederlag på 3-2 i 2023.

33-årige Kieffer Moore er kommet fantastisk fra start, siden sin ankomst til Wrexham denne sommer.

Den lange angriber har lavet fire mål i fem kampe for Championship-oprykkerne, og den form har han taget med til landsholdet.

Efter 24 minutters spil i Kasakhstan scorede Moore for waliserne, som derved bragte sig i front 1-0. En føring, der skulle holde helt til slutfløjt.

Wales scorer mod Kazakhstan
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Flere Premier League-profiler havde også fundet vej til Craig Bellamys startopstilling, deriblandt Tottenhams Brennan Johnson og Fulhams Harry Wilson.

Med 1-0-sejren topper Wales nu sin kvalifikationspulje med ti point efter fem kampe. Nordmakedonien har dog kun spillet fire kampe og har otte point.

Belgien har blot spillet to kampe, hvor det er blevet til fire point. Der er altså en god mulighed for, at Wales bliver overhalet.

Danmark tager snart hul på VM-kvalifikationen, hvor meget peger på, at det danske landshold bør toppe puljen. Læs mere her:

Tydelige tal: Derfor er Danmark storfavoritter til VM-billetten

Mest læste

Notifications

Notifikationer