Billing scorer første FCM-mål mod Silkeborg
Midtjydernes nye stjerne har fået scoret sit første mål i FCM-trøjen.

Selvom Philip Billing tidligere har været på landsholdet er han i øjeblikket ikke landsholdsaktuel, og derfor bruger han landsholdspausen hjemme i Midtjylland.
Her tog Billing og resten af FCM-mandskabet mod Silkeborg IF i Future Cup, hvor midtjyderne havde flere Superliga-profiler med i truppen.
Udover Billing var Ousmane Diao tilbage i truppen efter lang tid på sidelinjen, grundet en skade.
Også FCM's stjerne Cho Gue-sung fik minutter i benene. Sydkoreaneren er på vej tilbage fra en slem skade, men både han og Diao var i startopstillingen.
Også Jonas Lössl var i aktion, efter han er endt på bænken i de fleste kampe for førsteholdet.
FC Midtjylland vandt kampen 3-0, hvor Valdemar Byskov åbnede ballet med sin scoring til 1-0. Byskov kunne have været afsted med U21-landsholdet, men har fået en kort karantæne, da DBU mener, at Byskov har meldt fra til en tidligere samling uden grund.

Herefter kom Philip Billings første uofficielle mål i FCM-trøjen, da han bragte ulvene på 2-0.
Den tjekkiske højre back Adam Gabriel fuldendte sejren med sin scoring til 3-0.
Sejren over SIF og Billings scoring er ikke den eneste årsag til, at de kan gå glade rundt i Herning i disse dage. Læs mere her:

FC Midtjylland
Philip Billing
Silkeborg IF












