Få forklaringen: Hvad er expected goals? Foto: Action Images via Reuters/Jason

Få forklaringen: Hvad er expected goals?

Det bliver brugt af alt fra scouts til studieværter. Men hvad er expected goals?

Alejandro Garnacho med et saksespark som resulterer i en lav expected goals-værdi
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Har du fulgt med i fodbold de seneste 15 år, har du måske tænkt: Hvad er expected goals?

Den besynderlige metrik, som ikke ved første øjekast måler noget håndgribeligt i en fodboldkamp, har været på fremmarch i fodboldverdenen siden 2010'erne.

Expected goals kom for alvor i vælten herhjemme i 2017, hvor den daværende bestyrelsesformand i FC Midtjylland, Rasmus Ankersen, ovenpå en stribe dårlige resultater i Superligaen proklamerede, at de 'gode' sportslige præstationer ikke stod på mål med resultaterne. FC Midtjylland fortjente - ud fra et statistisk perspektiv - flere point end dem, de fik med fra kampene.

'Table of justice' blev (og er stadig i vid udstrækning) den alternative målestok for Midtjydernes præstationer. Tabellen tager udgangspunkt i de bagvedliggende tal fremfor mål og point. Men har man nogensinde 'fortjent' flere point i fodbold end dem, man optjener? Det dykker vi ned i her.

Hvad er expected goals?

Expected goals - eller xG, som det ofte forkortes - er kort sagt en statistik, der måler, hvor mange mål man kan forvente at score på de chancer, man skaber.

Det er en metrik, der måler sandsynligheden for at score et mål på en given afslutning. Metrikken bygger på en lang række datapunkter såsom angribernes og forsvarernes position på banen samt hvilken kropsdel, der afsluttes med.

Men eftersom mål - og ikke forventninger - afgør fodboldkampe, er det heller ikke de forventede mål, der er udslagsgivende for en kamps resultat.

Men expected goals bruges dog stadigvæk i vid udstrækning af blandt andre trænere, scouts og eksperter. Og med god grund. For eftersom fodbold tit kan være et ubarmhjertigt spil, hvor 'ufortjente' sejre ikke er noget særsyn, kan expected goals bruges til at sige noget om et holds generelle præstation - uafhængigt af hvad der står på måltavlen til sidst.

Expected goals - den simple matematik

Så: hvad er expected goals og hvordan udregnes det?

Helt overordnet får enhver afslutning en xG-værdi mellem nul og ét. Jo højere en værdi, jo oftere scores der på netop denne type afslutning.

Enhver afslutning får tilskrevet en xG-værdi, som fortæller, om angriberen burde have scoret eller ej.

Med andre ord ser regnestykket sådan ud:

  • 0 xG = Afslutningen går aldrig i mål
  • 1 xG = Afslutningen går i mål hver gang.

Expected goals er ikke grebet ud af den blå luft. xG-Værdien for en afslutning udregnes ud fra et historisk perspektiv. For eksempel skriver statistikfirmaet Opta på deres hjemmeside, at den model, de udregner deres xG ud fra, bygger på omkring en million tidligere afslutninger.

Har en afslutning eksempelvis en xG-værdi på 0,8 betyder det, at en sådan afslutning vil kunne forventes at resultere i mål otte ud af ti gange.

Er xG-værdien for en afslutning blot 0,2 betyder det naturligvis, at afslutningen kun kan forventes at give mål to ud af ti gange.

En afslutning i det lille felt vil typisk have en højere xG-værdi. Og tilsvarende vil et langskud typisk have en lavere xG-værdi. Målmandens position, antallet af modstandere mellem angriber og mål, vinklen i forhold til mål samt kropsdelen der afsluttes med - det er alle eksempler på metrikker der bruges til at afgøre, hvor høj en xG-værdi en afslutning får.

Pointen kan for eksempel illustreres med Puskasvinderen (det bedste mål i sæsonen) i 2023-24. Her scorede Alejandro Garnacho på et saksespark imod Everton. En situation, som sjældent resulterer i et mål. xG-værdien varierer ud fra hvilken model, der bliver brugt, men ifølge de fleste modeller havde afslutningen en xG-værdi på omkring 0,08. Det betyder, at på 100 lignende afslutninger kan man 'kun' forvente, at den går i mål otte gange.

Alejandro Garnarcho forsøger sig med et saksespark, som normalt giver en lav expected goals-værdi
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Expected goals - den knap så simple matematik

Der findes flere modeller, der udregner expected goals. For at få et klart billede af, hvordan metrikken udregnes, kan vi kigge på matematikken bag Optas model.

Optas xG-model bygger på en maskinlæringsteknik, der hedder XGBoost (eXtreme Gradient Boosting). Der er dog ingen eksplicit relation mellem de to ting, det er blot et tilfældigt sammenfald i navngivningen.

Modellen er blevet fodret med omkring en million afslutninger fra Optas egne historiske data. Disse data er taget fra 40 turneringer mellem 2018-19 sæsonen og frem til 2021-22 sæsonen.

Modellen bruger information fra opspillet og frem til det nøjagtige tidspunkt, der bliver afsluttet på til at udregne xG-værdien for en afslutning, skriver de på deres hjemme og fremhæver nogle af de vigtigste metrikker:

  • Afstand til mål
  • Vinklen på afslutningen
  • Målmandens position
  • Hvor mange spillere, der blokerer afslutterens udsyn til mål
  • Hvor meget pres den afsluttende spiller er under fra modstanderholdets spillere
  • Afslutningstype: såsom hvilken fod der blev afsluttet med, eller om det var en flugter, en header eller en én-mod-én-situation
  • Spilsekvens: Er der tale om åbent spil, en omstilling, frispark, hjørnespark, indkast osv.
  • Aktionen før afslutningen: Modtog den afsluttende spiller en dybdebold, et indlæg osv., er nogle af de metrikker, som Opta fremhæver på deres hjemmeside.

Straffespark

Der findes flere xG-modeller, som er trænet forskelligt. Derfor kan man også opleve, at xG-værdien på en afslutningen kan variere alt efter hvilken hjemmeside eller app, man får sine fodboldstatistikker fra.

Kigger man dog på straffespark, så er billedet rimelig ens. Her er de fleste modeller enige om, at xG-værdien for et straffespark ligger på omkring 0,76. Det betyder, at man kan forvente at der bliver scoret på 76 ud af 100 straffespark eller omkring tre ud af fire gange.

Vil man have en endnu dybere forklaring af matematikken bagved expected goals, kan man rådføre sig hos McKay Johns, en fodboldanalytiker der efter eget udsagn er 'besat af sport, data, kodning og krydsningen mellem de tre'. Advarsel: det er langhåret.

Hvad kan man bruge expected goals til?

Expected goals kan som sagt ikke sige noget om det konkrete udfald af en fodboldkamp. Man kan sagtens have en højere xG end modstanderen og stadig tabe kampen.

Expected goals er derimod en statistik, der kan sige noget om et holds generelle præstation i en fodboldkamp.

Jo flere farlige afslutninger man kommer til, jo større er sandsynligheden også for, at man scorer mål.

Expected goals er dog blot én af mange statistikker, der siger noget om, hvordan et hold har præsteret i en fodboldkamp.

Man kan for eksempel også kigge på expected goals against (xGA) hvis man vil have et billede af, hvor mange farlige chancer man tillader imod sig.

Expected points

Kigger man over én kamp, en kortere periode eller endda en hel sæson, kan man på baggrund af de bagvedliggende tal - de forskellige 'forventede' statistikker - udregne et forventet pointantal eller expected points.

Det var disse 'expected points', som den daværende bestyrelsesformand i FC Midtjylland, Rasmus Ankersen, snakkede om, da han snakkede om den famøse 'Table of justice'. På baggrund af den data, FC Midtjylland havde fra kampene, kunne de konkludere, at de fortjente flere point.

Det kan lyde lidt som noget vås i en fodboldsammenhæng, hvor det som bekendt er mål, der afgør fodboldkampe. Men måske er der noget om snakken.

Plat eller krone

Tænk for eksempel på at slå plat eller krone. Her er det forventede udkom, at det bliver plat halvdelen af gangene og krone den anden halvdel. Man kan dog komme ud for, at ti kast for eksempel resulterer i otte gange plat. Det forventede udkom er ikke det samme som det faktiske udkom. Men jo flere gange, du kaster med mønten, jo tættere vil du nærme dig et mønster, som ligner den forventede værdi på 0,5.

Det samme kan gøre sig gældende i fodbold. Spiller man godt - skaber farlige chancer og tillader få chancer imod sig - kan man stadig være uheldig at tabe sine kampe. Men over en hel sæson kan man forvente, at tallene begynder at 'udligne sig'.

I perioder kan man opleve, at man scorer færre mål end forventet og på samme tid indkasserer flere mål en forventet. Men over en hel sæson kan man forvente, at de faktiske statistikker - mål for og imod samt pointhøst - begynder at ligne de forventede statistikker. At man begynder at score på sine chancer og skraber de point sammen, som man i et statistisk øjemed har gjort sig fortjent til.

Men igen: De bagvedliggende tal står ikke altid på mål med virkeligheden. Heller ikke over længere perioder.

Er de bagvedliggende tal gode kan man dog opleve, at en træner får længere snor i en klub - også selvom resultaterne ikke er gode.

'Table of justice'

Der er blevet sagt og skrevet meget om det famøse 'Table of justice', men hvad dækker det egentlig over?

Kort sagt er det bare en tabel, der rangerer klubberne ud fra de bagvedliggende tal. Og altså ikke hvor mange point klubberne reelt har optjent.

FC Midtjylland brugte som tidligere nævnt modellen i 2017 til at sige, at deres præstationer fortjente flere point. Men kigger man på sidste sæsons Superliga, er det faktisk det modsatte billede, der tegner sig.

Her sluttede Midtjyderne nummer to i mesterskabsspillet. Men kigger man på 'table of justice', rakte ulvenes præstationer ikke til mere end en femteplads i tabellen.

Det afgør Feedball.dk

Feedball udgiver løbende en oversigt over, hvordan Superligaens 'Table of justice' ser ud. Den kan du finde her.

Den 'rigtige' Premier League-tabel

Sidste sæson var der også mange hold i den engelske Premier League, der overraskede. Både positivt og negativt.

Efter sæsonen opgjorde Opta, hvordan man kunne forvente, at tabellen så ud efter sidste spillerunde. Vel at mærke hvis man blot kiggede på de bagvedliggende tal.

Her står det f.eks. klart, at Nottingham Forest overpræsterede massivt i deres pointhøst. Du kan se hele listen herunder:

Efter Crystal Palaces triumf i FA-cuppen, var expected goals også noget, som Palace-træner, Oliver Glasner, havde fokus på. Det kan du læse mere om her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer