Brandvarme Bundgaard sparker Brøndby mod toppen

Brandvarme Bundgaard sparker Brøndby mod toppen

Filip Bundgaard har netop scoret mod sin barndomsklub, Randers FC. Det er igen Clement Bischoff, der først severer bolden for Mats Köhlert, som sender bolden ind for fødderne af Bundgaard…

Randers FC
t u v v t
0 : 2
0.44
xG
2.31
Slut
Brøndby IF
v t t v v
F. Bundgaard
13'
S. Spierings
34'

📍Campo på Cepheus Park, Randers

Brøndby IF skulle forsøge at følge op på det magiske Europa-comeback i midtugen mod Vikingur Reykjavik, da vestegnsklubben gæstede Randers FC på Cepheus Park.

Til opgøret havde Frederik Birk set bort fra profiler som Nicolai Vallys og Marko Divkovic, men mandskabet kom alligevel fra Randers med en sejr på 2-0.

Det gjorde de efter stærke præstationer fra den tidligere Randers FC-spiller Filip Bundgaard, der allerede efter 13 minutter gjorde hjemmeholdets fans tavse.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tavse var Randers-fansene faktisk i størstedelen af opgøret, da de stemningsskabende tilhængere efter et opgør med klubben havde tyet til et boykot af stemningen på 'Nordtribunen'.

Om det var udslagsgivende, finder vi nok ikke ud af.

Men den flade stemning hos hjemmeholdet gjorde i hvert fald ikke det svære for Stijn Spierings at bringe Brøndby foran med 2-0, da han modtog bolden i centrum af feltet, vendte på en tallerken og sparkede bolden ind bag Paul Izzo.

I anden halvleg vågnede hjemmeholdet en smule op, og Florian Danho fik testet Patrick Pentz i målet.

Men tæt på en reducering eller en udligning kom hjemmeholdet aldrig for alvor.

Sejren sender Brøndby op på siden af rivalerne fra F.C. København på førstepladsen i Superligaen, der ligesom Brøndby har 12 point.

Næste opgave for Brøndby er ude mod Strasbourg, der også fik en god optakt til opgøret i Conference League-kvalifikationen.

Se målene her:

0-1: Filip Bundgaard, Brøndby IF

0-2: Stijn Spiering, Brøndby IF

Så I med, Brøndby? Fransk modstander med sen derby-forløsning

13′ MÅÅL Bundgaard

Filip Bundgaard har netop scoret mod sin barndomsklub, Randers FC.

Det er igen Clement Bischoff, der først severer bolden for Mats Köhlert, som sender bolden ind for fødderne af Bundgaard til 1-0.

Mest læste

Notifications

Notifikationer