Få overblikket: Sådan fungerer UEFA koefficientpoint

De bliver konstant nævnt, når de danske hold tørner ud i Europa. Sådan fungerer UEFA koefficientpoint.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS

Kopiér link14. august 2025 – 16:00

Af Mads Hesselaa Svendsen

CampoPediaChampions LeagueF.C. København3F SuperligaenSilkeborg IFFC MidtjyllandBrøndby IF

'Sådan fungerer UEFA koefficientpoint' er nok ikke den sætning, de fleste fodboldfans har i deres faste repertoire.

Pointene kan være vejen til det forjættede land. Og de kan få sindene i kog hos klubbosserne.

Men hvad er de egentlig til for? Og hvordan optjener man dem?

Det giver vi dig svaret på her, hvor vi gennemgår optjeningen, udregningen samt hvilken betydning pointene har for de danske holds færd i de europæiske klubturneringer.

Koefficientpoint kort fortalt

Det europæiske koefficientsystem er kort sagt en rangliste over, hvor godt (eller dårligt) din klub eller liga klarer sig i europæisk sammenhæng.

I UEFA's koefficientsystem differentieres der mellem to ranglister:

• En klubrangliste, som bestemmer hvilken seedning det enkelte hold får i de respektive turneringer

• En national rangliste, som bestemmer antallet af pladser de respektive ligaer får tildelt i de forskellige turneringer

De aktuelle UEFA-ranglister kan du finde her.

Koefficientpoints betydning for Superligaen - kort fortalt

For begge ranglister gælder det, at de tager udgangspunkt i de foregående fem sæsoner. For den nationale rangliste er der dog en lille hage, som er værd at bemærke:

• Klubranglisten tager udgangspunkt i de foregående fem sæsoner. Dét betyder, at de danske holds seedning i sæsonen 2025/26 er bestemt ud fra deres samlede koefficientpoint fra sæsonen 2020-21 til og med sæsonen 2024-25.
• Den nationale rangliste, som tildeler antallet af pladser i europæiske turneringer, tager også udgangspunkt i fem sæsoner, men springer en sæson over. Det betyder, at antallet af pladser i Europa, som Danmark får tildelt på baggrund af sæsonerne 2021-22 og frem til 2025-26 bestemmer, hvor mange pladser Danmark får tildelt i sæsonen 2027-28.

Aktuelt ligger Danmark nummer 14 i det nationale koefficientregnskab. Holder den stilling, vil Danmark i 2027-28 få tildelt fem pladser i Europa: To pladser i Champions League, en plads i Europa League og to pladser i Conference League.

Rykker Danmark op eller ned på ranglisten, tegner der sig selvsagt et andet billede. Ryger Danmark ned på 16.-pladsen, får Superligaen kun fire hold med. Rykker Danmark op på 12.-pladsen, får Superligaen fem hold med. Men til forskel fra 14.-pladsen, får vi et ekstra hold i Europa League. I det tilfælde får Superligaen to hold i Champions League, to hold i Europa League og et hold i Conference League.

Hvordan pointene udregnes, gennemgår vi i de følgende afsnit.

Ligaernes koefficientpoint

Lad os starte med at kigge på udregningen af det nationale koefficientregnskab. Her er systemet nemlig ganske ligetil.

Kort sagt optjener den enkelte klubber point ved sejre og uafgjorte resultater, samt hvor langt klubberne når i de respektive turneringer. Disse point divideres herefter ud fra antallet af klubber, der deltager.

For Superligaen hedder regnskabet således i indeværende sæson:

• Antallet af point optjent (ved sejr, uafgjort og kvalifikation) divideret med fire, som er antallet af klubber, Superligaen har med - FCK, Midtjylland, Brøndby og Silkeborg.

Det er altså summen af de point, som de danske klubber optjener, som bestemmer hvor mange pladser Superligaen får i de Europæiske turneringer to sæsoner frem. Klarer de danske klubber sig godt i sæsonen 2025-26, kan Superligaen altså potentielt få en ekstra europæisk plads i sæsonen 2027-28.

Der er dog en lille finte ved det nationale koefficientregnskab, som er værd at holde sig for øje for de danske klubber. Er en klubs klubkoefficientpoint nemlig lavere end 20% af det nationale regnskab, overtager man disse 20%.

Det kommer selvsagt de hold til gode, som sjældent deltager i europæiske turneringer.

For at illustrere pointen, kan vi kigge mod Silkeborg. I 2025-26 sæsonen er Silkeborgs koefficientpoint 6,421, som netop er de 20% af det nationale regnskab. Det er det, da de 'blot' selv har optjent 6,000 point i de foregående fem sæsoner.

Ligeledes ligger Premier League-klubberne Brighton og Newcastle pt. henholdsvis nummer 83 og 84 i det europæiske klubrangeringssystem på trods af, at begge hold kun har spillet én sæson i Europa de sidste fem år. Men eftersom Premier League er den liga, der rangerer højest i UEFA's koefficientsystem, er der altså mange point at overtage for Brighton og Newcastle på grund af 20%-reglen.

Fra et dansk perspektiv er der altså god grund til at holde med alle de danske hold i Europa, da andre klubbers gode resultater kan komme ens egen klub til gode på den lange bane.

Det nationale koefficientregnskab kan du finde her.

Koefficientregnskabet for de individuelle klubber er dog et større regnskab. Det gennemgår vi herunder.

Overordnet: Klubbernes koefficientpoint

Klubregnskabet er vigtigt, da det bestemmer, hvordan holdene bliver seedet i de europæiske turneringer. Dette er specielt vigtigt i kvalifikationsrunderne, da det bestemmer, hvor 'svære' modstandere de danske hold skal møde.

For alle de europæiske klubturneringer - Champions League, Europa League og Conference League - gælder følgende regler for optjening af point i enkelte kampe:

• Sejr = To point (Et point, hvis det er en kvalifikations- eller playoff-kamp)
• Uafgjort = Et point (0,5 point, hvis det er en kvalifikations- eller playoff-kamp)
• Nederlag = Nul point

Det er også værd at bemærke, at kampe, der ender i en straffesparkskonkurrence, tæller som et uafgjort resultat. Vinder man derimod i forlænget spilletid, tæller dette som en normal sejr.

Klubbernes koefficientregnskab kan du finde her.

Det er dog ikke kun ved at vinde eller spille uafgjort, at man kan optjene point. Det kan man også ved at kvalificere sig til hovedturneringerne, samt ved at gå videre til knockout-kampene i disse turneringer.

Koefficientregnskabet i Champions League

I hovedturneringerne - og altså ikke i kvalifikationsrunderne - er der bonuspoint på spil for de kvalificerede hold. Pointene optjenes i tillæg til de point, som klubberne optjener ved sejre og uafgjort. Bonuspointsystemet en anelse snørklet, men stadig nogenlunde ligetil. Lad os starte med Champions League.

Den største af alle klubturneringerne - Champions League - er selvsagt også den mest lukrative i et koefficientøjemed.

Her er alle de kvalificerede klubber garanteret seks koefficientpoint blot ved deres deltagelse.

Her skal det bemærkes, at Champions League adskiller sig fra de andre klubturneringer. Det er nemlig kun i Champions League, at deltagelse i ligaspillet garanterer en pointbonus.

Med tilføjelsen af det nye ligasystem gælder det dog om at holde tungen lige i munden, når man udregner koefficientpoint. For placering i ligaen har nemlig betydning for, hvor mange point man optjener.

Der deltager 36 hold i ligafasen, men kun 24 går videre til playoff- eller knockout-kampene. Alle deltagende hold optjener i udgangspunktet seks koefficientpoint, men fra plads nummer 24 - som giver adgang til playoff-runden - og frem til førstepladsen, stiger koefficientpointene med 0,250 point pr. plads. Derfor ser regnskabet sådan her ud:

• 1.-plads = 12 point
• 2.-plads = 11,750 point
• 3.-plads = 11,500 point
• ---
• 22.-plads = 6,750 point
• 23.-plads = 6,500 point
• 24.-plads = 6,250 point
• 36. til 25.-plads =6 point

Desuden er der en bonus for hver runde man deltager i efter ligaspillet. I Champions League er denne bonus 1,500 point. Dette gælder dog ikke i playoff-runden før ottendedelsfinalen.

Koefficientpoint i Europa League og Conference League

I de to lavere rangerende klubturneringer - Europa League og Conference League - er der også bonuspoint på spil. Her er det dog værd at bemærke, at der ikke er nogen bonus for blot at deltage i ligaspillet . Her optjener man kun bonuspoint ved sin endelige ligaplacering samt succes i knockout-runderne.

Mængden af bonuspoint er styret af turneringens rang. Med andre er der flere bonuspoint på spil i Europa League end i Conference League.

I både Europa League og Conference League er udgangspunktet nul bonuspoint modsat de seks, som man er garanteret i Champions League. I Europa League stiger koefficienten med 0,250 pr. placering over 25 - ligesom i Champions League - men da udgangspunktet er nul frem for seks, er der altså langt færre point på spil.

I Conference League stiger koefficientpointene kun med 0,125 pr. ligaplacering fra 25 og frem til 9.-pladsen. Herfra stiger den også med 0,250.

Som det er tilfældet i Champions League, er der en bonus for hver runde man deltager i efter ligaspillet. I Europa League er denne bonus ét point. I Conference League er den 0,500. Dette gælder dog ikke i playoff-runden før ottendedelsfinalen.

Særlige regler i kvalifikationsrunderne

Da det er UEFA, vi har med at gøre, skal reglerne selvfølgelig være bøvlede. Der gælder nemlig særlige regler for koefficientregnskabet, når vi snakker kvalifikationsrunderne.

Der er ingen klubkoefficientpoint på spil for at gå videre fra en kvalifikationsrunde (Udover de point, som en sejr eller uafgjort giver).

Til gengæld er der nationale koefficientpoint at hente, hvis man taber. Det lyder en smule forvirrende, men det er sådan set ret lige til.

Systemet ved elimination er som følger:

Bliver man elimineret fra Conference League-kvalifikationsspillet, tjener man altså stadig koefficientpoint til det nationale regnskab. Men ikke til klubregnskabet. I kvalifikationen tæller sejre og uafgjort dog stadig henholdsvis ét og 0,5 point til klubregnskabet.

Koefficientpoint i et Superligaperspektiv

Koefficientpointene er altså afgørende for de danske klubbers færd i Europa.

Kort sagt bestemmer det nationale koefficientregnskab, hvor mange hold Superligaen får med i de europæiske klubturneringer. Pointene er et gennemsnit af de point, som de danske klubber optjener ved sejre, uafgjorte og kvalifikationer til knockout-runder i de respektive turneringer.

Klubregnskabet derimod bestemmer, hvordan de individuelle hold bliver seedet. Optjener man mange klubkoefficientpoint, kan man altså møde lettere modstand i sine kvalifikationskampe.

Som nævnt i starten af artiklen, er der altså en fordel at hente for de danske hold, ved at alle hold klarer sig godt. Det kommer især de hold til gode, som sjældent kvalificerer sig til europæiske turneringer.

Det skyldes, at holdene overtager 20% af den samlede koefficient, hvis deres egen koefficient ikke overstiger disse 20 %. Jo større koefficient, jo bedre seedning.

Men den helt store gulerod er naturligvis, at en højere placering i det nationale koefficientsystem giver lettere adgang til de europæiske turneringer. Flere koefficientpoint betyder flere hold i Europa samt færre modstandere, der skal overvindes på vej til hovedturneringerne.

Siden koefficientpointene blev indført i de europæiske ligaer, er det ofte FC København, der har trukket det største læs i forhold til at skrabe point sammen til den danske Superliga. Og det er noget, der kan få sindene i kog.

Den tidligere FCK-direktør, Niels-Christian Holmstrøm, har blandet andet været ude med en bredside mod de andre danske klubber, og i samme ombæring kaldt dem for 'røvdårlige'.

Det kan du læse mere om her.