Julius Eskesen meldes til lægetjek i ny klub
Det tidligere OB-talent er angiveligt på vej til lægetjek i sin nye klub.

Han har spillet kampe for OB, Sønderjyske og norske Haugesund.
Men meget snart står den angiveligt på skotsk fodbold for offensivspilleren Julius Eskesen.
Den 26-årige fynbo er på vej til lægetjek hos skotske Dundee United, som sluttede på fjerdepladsen i den skotske liga sidste år.
Det skriver det store skotske medie Daily Record.
Julius Eskesen ventes at underskrive en toårig aftale med den skotske klub, som også har sikret sig option for et år mere.
Klubben spiller med i kvalifikationen til Conference League, hvor man fik 3-3 i sidste uge på udebane mod Rapid Wien i tredje runde.

Julius Eskesen kom til Haugesund i 2022 efter to år i Sønderjyske. Han kommer fra Odense og er udklækket på OB's akademi, hvor han nåede 41 kampe fra 2017 til 2020.
Eskesens nuværende aftale i Haugesund udløber ved årsskiftet.
Også en Superliga-profil kan være på vej til De Britiske Øer. Læs mere her.
Sky: Bournemouth kigger mod Superligaen












