Skotsk topklub dropper jagt på dansker – går de all in på BIF-komet nu?
En af Skotlands mest vindende klubber har haft et par velkendte navne i kikkerten de seneste uger.

Celtic har haft et par spændende spillere på radaren - især med danske briller.
Den skotske topklub har i sommerens transfervindue både været sat i forbindelse med danske Jakob Breum, der spiller i hollandske Go Ahead Eagles, og Clement Bischoff fra Brøndby IF.
Førstnævnte skulle Celtic ifølge flere medier allerede have budt på op til flere gange, men der er imidlertid blevet sagt nej tak fra de hollandske pokalvindere.
Ifølge Football Insider skulle Go Ahead Eagles ikke længere være interesseret i at sælge Jakob Breum, da klubben allerede har solgt Oliver Antman til Rangers FC for et rekordbeløb.
Dermed mener mediet ikke længere, at Celtic vil byde på den danske offensivspiller.
I stedet for kan jagten muligvis gå ind på Clement Bischoff, der ifølge Teamtalk står højt på listen hos de skotske mestre.

Også Sunderland og Crystal Palace skulle angiveligt være interesserede i den unge Brøndby-spiller.
Clement Bischoff har kontrakt med Brøndby frem til næste sommer.
Brøndby skal i denne uge i aktion i Conference League, hvor holdet skal vaske det smertelige nederlag ude mod Vikingur væk.
Læs mere her:

Celtic
Clement Bischoff












