Video: Brøndby-fans begår hærværk og ender i slagsmål
Der er nu billeder af, hvordan nogle af Brøndby IF’s tilhængere valgte at håndtere nederlaget i Island torsdag aften.

En væltet toiletvogn, tumult med sikkerhedsvagter og politi samt slagsmål.
Der var torsdag aften fuld plade på dårlig opførsel fra nogle af de medrejsende Brøndby IF-tilhængere, der fra lægterne kunne se deres hold tabe med 3-0 mod islandske Vikingur.
Ifølge Vikingsurs administrerende direktør, Haukur Hinriksson, er der blevet begået hærværk for omkring 250.000 danske kroner.
Episoden er fredag morgen blevet vendt på Viaplay Sport News, hvor der er blevet fundet klip, der viser Brøndby-tilhængernes opførsel - eller mangel på samme.
Du kan se indslaget i videoen øverst i artiklen.
Brøndby IF












