Bayern lammetæver Thomas Frank og Tottenham i træningskamp
Tottenham Hotspur og Thomas Frank måtte se sig slået mod Bayern München i en træningskamp forud for den kommende sæson.

Thomas Frank og Tottenham Hotspur stod overfor en stor test, da de tørnede sammen med FC Bayern München i en træningskamp forud for sæsonen.
Der var også tydelig forskel på de to mandskaber. Tyskerne vandt opgøret med hele 4-0 på Allianz Arena.
Allerede efter 12 minutter sørgede den tidligere Tottenham-anfører Harry Kane for at sende den sydtyske storklub på sejrskurs.
Bare to minutter senere havde den engelske Bayern-topscorer chancen fra pletten. Den misbrugte han dog, da han sendte straffesparket over mål.
I anden halvleg endte tyskerne dog alligevel med at stikke af.
Kingsley Coman og de to teenagere Lennart Karl og Wisdom Mike på henholdsvis 17- og 16-år stod for yderligere tre Bayern-scoringer.


Dermed blev Tottenham sendt tilbage til London med en ordentlig lussing.
Det har i det hele taget ikke været nogen sjov dag for Thomas Frank og Tottenham, der tidligere på dagen fik en kedelig melding om en af klubbens store profiler.
Det kan du læse mere om her:

Bayern München
Tottenham Hotspur
Thomas Frank













