AaB smider sejren i tillægstiden efter udvisningsdrama Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AaB smider sejren i tillægstiden efter udvisningsdrama

AaB var få minutter for at tage alle tre point med fra Hillerød.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hillerød
u v t v v
2 : 2
Slut
AaB
u t t t t
V. Dedes
35'
Cornelius Olsson
90'
K. John
14'
M. Nielsen
44'

Et farvel til Mathias Jørgensen og en ny sportschef.

Siden AaB i sæsonpremieren mod Kolding IF tabte med 0-1, er der sket store forandringer i det aalborgensiske.

Forandringen efter lørdagens møde med Hillerød er, at AaB nu har fået sit første point i 1. Division. Det endte nemlig 2-2 efter et sandt drama med røde kort og selvmål.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forandringerne havde dog ikke influeret startopstillingen, for den stadig midlertidige cheftræner Bo Zinck havde ikke skiftet blandt sine udvalgte fra nederlaget til Kolding. Naturligvis udover Mathias Jørgensen, der blev erstattet af den 18-årige angriber Valdemar Møller.

På besøg hos Hillerød Fodbold blev Kelvin John sæsonens første AaB-målskytte med sin scoring til 1-0 efter 14 minutter.

Christian Lønstrups tropper kom med sit modsvar ti minutter før pausen, hvor Victor Dedes udlignede for Hillerød.

AaB ville til pause med en føring, og det sørgede Marc Nielsen for med sit første AaB-mål scoret direkte på frispark.

Lige så glade som gæsterne gik til pause, ligeså skidt kom de ud til 2. halvleg. Efter Hillerøds scoring i 1. halvleg blev AaBs nyindkøb Mikkel Kallesøe skadet og erstattet af Noel Arnorsson. Islændingen fik dog ikke lang tid på banen, da han så rødt et minut efter pausen.

Arnorsson blev dog ikke eneste direkte udviste i opgøret. Hillerøds William Glindtvad kom også tidligt i bad efter samme manøvre som sin modstander.

10 mod 10 spillede de to klubber kampen ud uden at score flere mål, og da kampen gik ind i dommerens tillægstid så det ud til, at AaB skulle tage sin første sejr i sæsonen.

Men et selvmål lavede om på det med få minutter tilbage. Cornelius Olsson headede bolden i eget mål, og dermed ender det 2-2 mellem Hillerød og AaB.

Hillerød er stadig ubesejret efter de første to kampe, mens AaB kan tilføje et enkelt point til tabellen.

Se målene fra opgøret her:

0-1, Kelvin John, AaB

1-1, Victor Dedes, Hillerød

1-2, Marc Nielsen, AaB

2-2, Cornelius Olsson

Officielt: AaB henter sportschef i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer