Storklub har fået afvist bud på Jakob Breum Foto: Go Ahead Eagles

Storklub har fået afvist bud på Jakob Breum

Go Ahead Eagles har afvist storklubs bud på Jakob Breum, skriver The Herald.

Breum holder Go Aheads logo
Foto: Go Ahead Eagles

Der har været rift efter Jakob Breum denne sommer.

Det har Jan Willem van Dop, som er sportsdirektør i fynboens klub, Go Ahead Eagles, allerede bekræftet tidligere på måneden.

Dengang var det ukendt, hvilken klub der havde budt på Breum, men nu kan den store skotske avis The Herald fortælle, at det var ingen ringere end Celtic, som var ude efter 21-årige Breum.

Celtic og Brendan Rodgers er på jagt efter en kantspiller, efter at man har solgt Nicholas Kuhn og fået en langvarig skade til Jota.

Men Celtics bud på knap 13 millioner kroner var alt for lavt for Go Ahead Eagles.

- Vi meget langt fra hinanden. Man er nødt til at stå fast. Måske Breum må indse, at det kunne være rigtig godt at blive hos os i det mindste indtil vinterpausen, van Dop til hollandske RTTV Oost den 4. juli.

Van Dop fortalte i samme ombæring, at Breum kunne få lov at smutte til en ny klub, hvis der kom et bud på omkring 45 millioner kroner, og ellers er man åben for at vente til vinterens transfervindue med at sælge.

Breum holder Go Aheads logo
Foto: Go Ahead Eagles

Jakob Breum leverede en fremragende præstation i den seneste sæson, hvor den tidligere OB'er, trods en lang skadespause, stod for ti mål og seks oplæg i Eresdivisie.

Hans aftale i i Go Ahead Eagles udløber først i sommeren 2027.

Klubben skal spille europæisk i næste sæson, efter at man vandt den hollandske pokalturnering for første gang.

Dansker med afgørende hovedrolle i hollandsk pokalfinale

Mest læste

Notifications

Notifikationer