Diogo Jota optaget i Wolves’ ‘Hall of Fame’ Foto: Alan Walter/Action Images/Ritzau Scanpix

Diogo Jota optaget i Wolves’ ‘Hall of Fame’

Diogo Jota vil altid have en særlig plads i Wolves.

Diogo Jota fejrer en scoring for Wolves.
Foto: Alan Walter/Action Images/Ritzau Scanpix

Fodboldverdenen sørger fortsat over Diogo Jota og hans bror, André Silvas, alt for tidlige død.

Portugiserens tidligere klub Wolves har nu valgt at ære Jotas minde ved at optage ham i sin 'Hall of Fame'.

Det har klubben netop offentliggjort på sin hjemmeside.

- Der er en så stærk følelse af sorg og vantro omkring denne frygtelige tragedie, at vi ønskede at lave vores egen hyldest så hurtigt som muligt, fortæller Wolves' vicepræsident, John Richards og fortsætter.

- Ligesom alle andre er vi rystede over begivenhederne, og vi husker, hvilken fantastisk spiller Diogo var for Wolves under den uforglemmelige oprykningssæson med Nuno og i vores første år tilbage i Premier League.

Diogo Jota fejrer en scoring for Wolves.
Foto: Alan Walter/Action Images/Ritzau Scanpix

- Vi håber, det vil bringe lidt trøst til dem, der stod Diogo og André nær, og vi stoler på, at Wolves-fans forstår, at denne gestus er lavet med ægte kærlighed og beundring - og at den er fuldt ud berettiget, lyder det fra John Richards.

Diogo Jota nåede at spille 131 kampe for Wolves med 44 mål og 19 oplæg til følge, før han i 2020 skiftede til Liverpool.

Diogo Jota blev 28 år gammel, mens hans bror André Silva blev 25 år gammel.

Mest læste

Notifications

Notifikationer