Bekræftet: Rakitic lægger støvlerne på hylden Foto: Annegret Hilse/REUTERS

Bekræftet: Rakitic lægger støvlerne på hylden

Ivan Rakitic har spillet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller.

Ivan Rakitic side om side med kampens dommer.
Foto: Annegret Hilse/REUTERS

Han har været med til at sætte kroatisk fodbold på verdenskortet.

Efter en lang og flot karriere ligger det nu fast, at Ivan Rakitic karriere er forbi.

Det bekræfter han selv på Instagram i en længere video.

Her takker han indledningsvist fodbolden og alle de klubber, han har været i, inden han når til det kroatiske landshold til sidst.

- Den største ære af dem alle var at bære mit lands trøje og repræsentere mit land. For et lille land som vores, var det at nå i en VM-finale mere end bare en sportslig begivenhed. Det var et evigt øjeblik og en gave til hele nationen.

- Fodbold, du gav mig mere, end jeg nogensinde havde drømt om. Du gav mig venner, følelser, glæde og tårer. Du gav mig et helt liv, som jeg altid vil bære med stolthed.

- Nu er det tid til at sige farvel. Selvom jeg forlader dig, ved jeg at du aldrig vil forlade mig. Tak, fodbold, siger han.

37-årige Rakitic vil blive husket bedst for sine 323 kampe i Sevilla og 310 kampe for FC Barcelona.

Dertil nåede han 106 kampe for det kroatiske landshold.

Han blev rykket op på FC Basels førstehold tilbage i 2005.

Mest læste

Notifications

Notifikationer