Cagliari snupper Napoli-keeper
Elia Caprile er nu permanent skiftet til Cagliari.

Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS
Elia Caprile er fortid i Napoli.
Den syditalienske storklub har således tirsdag oplyst på sin hjemmeside, at den 23-årige keeper er blevet købt fri af Cagliari.
Det sker gennem en aktiveret købsoption.
Elia Caprile var nemlig udlejet til netop Cagliari i sidste sæson.
Han startede sit lejeophold på bænken, men fik som sæsonen skred frem ædt sig ind som førstevalg i målet.
Han sluttede af med at få 18 Serie A-kampe i streg - men missede den allersidste med en muskelskade.
I alt blev det i sidste sæson til 22 Serie A-kampe med 23 indkasserede mål - vel at mærke for et hold, der sluttede som nummer 15.
Han vinker nu farvel til en hold, der sidste sæson vandt den bedste italienske række.
Napoli
Cagliari












