Jubel i Arnhem: Vitesse atter på lokale hænder

Jubel i Arnhem: Vitesse atter på lokale hænder

Den lokale gruppe Sterkhouders overtager ejerskabet.

Vitesse Logo

En tumultarisk periode i klubben, kan være på vej mod en ende.

Hollandske Vitesse er nu officielt tilbage på lokale hænder, efter et lokalt konsortium kaldet 'De Sterkhouders Vitesse Arnhem' har købt alle aktier i klubben.

Først overtog gruppen amerikanske Dane Murphys 24,9 procent i klubben, og siden er de resterende 75,1 procent blevet købt af henholdsvis amerikanske Flint Reilly, tyske Timo Raasch og Leon Müller samt italienske Bryan Mornaghi, der så sent i januar købte klubben.

De Sterkhouders Vitesse Arnhem - løst oversat til Vitesse Arnhems stærke mænd - reddede også klubben tilbage i 2024, hvor seks millioner euro blev skudt ind i Arnhem-klubben.

I maj var den så gal igen, da det hollandske fodboldforbund (KNVB) provisorisk fratog klubbens licens, men nu lader både licens og klubben til at være reddet.

Til stor glæde for de lokale fans i Arnhem er klubben tilmed tilbage på lokale hænder, og

- Hovedmålet er selvfølgelig at beholde licensen og dermed professionel fodbold i Arnhem.

- Med det planlagte opkøb af alle aktier ønsker Sterkhouders at tage et første vigtigt skridt i denne retning. I overensstemmelse med KNVB’s procedurer er der indsendt et aktuelt budget til KNVB, lød det for et par dage siden - og før handlen blev officiel - fra Sterkhouders.

Vitesse var uden afbrydelser en del af den hollandske Æresdivision i 24 år fra 1990 til sidste år, hvor klubben sluttede suverænt sidst med seks point - efter undervejs at være blevet fratrukket 18 point.

Mest læste

Notifications

Notifikationer