Direktør råber op efter historisk straf: Det er voldsomt frusterende
I Silkeborg IF er de frustrerede over den historiske straf, der blevet tildelt ovenpå pokalfinalen i Herning.

Det blev et klart nederlag på 0-3 i pokalfinalen for Silkeborg, da F.C. København løb med titlen på MCH Arena.
Det var ikke kun nederlaget, der kom til at svie for klubben fra Søhøjlandet.
Tirsdag eftermiddag blev Silkeborg IF tildelt en bøde på 100.000 kroner, efter en gruppe tilhængere trak masker over hovedet og tændte en stor mængde pyroteknik i forbindelse med finalen.
Det betyder derudover, at Silkeborg i første hjemmekamp i Superliga-sæsonen må lukke stemningstribunen på JYSK Park.
Kent Madsen, der er direktør i Silkeborg IF, er skuffet og træt af, at klubben for første gang må lukke en tribune på baggrund af dårlig opførsel.
- Vi havde frygtet og forventet, at det ville ende her efter pokalfinalen, så vi er egentlig ikke overraskede, men det er ikke det samme, som at vi synes, det er fedt. Det er voldsomt frustrerende, siger Kent Madsen til TV 2 Sport,
Silkeborg-direktøren fremhæver derudover, at der er talt om et generelt problem i dansk fodbold.
- Vi har et problem i dansk fodbold med grupperinger, der ikke vil overholde de regler, der er i samfundet. Det er lovgivning, at man ikke må afbrænde pyroteknik eller maskere sig.

Derfor håber Kent Madsen, at der for fremtiden bliver taget endnu mere greb om problematikken.
- Helt generelt i dansk fodbold er vi nødt til at tage hårdt fat nu. Det var trist, at vi ikke kunne spille pokalfinale i Brøndby, fordi der er grupperinger, som poltiet ikke er trygge ved, og vi skal passe på, at det her ikke eskalerer i et sådant omfang, at nogen overtager fodbolden. Vi ender med at skulle spille for tomme tribuner, siger Kent Madsen til TV2 Sport.
Det var ikke kun Silkeborg IF, der blev straffet på baggrund af pokalfinalen
Læs mere om det her:

F.C. København
Silkeborg IF












