U20-landsholdet vinder bronze efter to mexicanske forsvarskoks
De unge danske drenge skulle spille om bronze i Maurice Revello Tournament mod Mexico.

Der var ingen Chidozie Obi med fra start, da Danmarks U20-landshold skulle spille om bronzemedaljer.
Det er den franske ungdomsturnering Maurice Revello Tournament, som man kalder det uofficielle U20-VM, der lige nu er i gang med den afgørende fase.
De danske drenge var meget tæt på at skulle spille om guld, men efter et snævert 4-3 nederlag til Saudi Arabiens U23-landshold måtte de tage sig til takke med en bronzekamp.
Det var Mexico, der var modstanderen til dagens opgør, et hold som Danmark allerede har mødt en gang i denne turnering.
Dengang endte kampen 3-3, men da der skal findes en vinder, så endte Danmark med at besejre mexicanerne i straffesparkskonkurrence.
I dag skulle de unge danskere så se, om de kunne gøre kunsten efter, hvad de gjorde tidligere i turneringen.
Det startede ganske lovende i første halvleg, hvor danskerne havde et lille overtag. Det var derfor ikke overraskende, at det også var danskerne der først fik huld på bylden.
Det var Alexander Lyng, der til dagligt spiller i Sønderjyske, som udnyttede en katastrofal forsvarsfejl og bragte Danmark foran.
Det var Alexander Lyngs andet mål i turneringen. Han scorede også i 4-3 nederlaget til Saudi Arabien.
Føringen holdte dog ikke længe. Kun fire minutter efter fik Sanchez Guevara udlignet.

Anden halvleg blev en taktisk affære uden de store chancer, danskerne dominerede boldbesiddelsen, men de kunne ikke spille sig frem til noget.
Der skulle derfor ske noget vanvittigt før bolden igen kom i mål. danske Pontus Texel spillede sig fri på kanten, og smækkede bolden ind i feltet, men han ramte ikke en dansk spiller med sit indlæg.
I stedet for var det mexicanske Bernardo Parra, der kom først på bolden, og lossede den forbi sin egen målmand.
Danmark vinder dermed bronze i den franske turnering. Senere skal Frankrig og Saudi Arabien dyste om, hvem der skal løbe med titlen.
Se de danske scoringer herunder:
Alexander Lyng - 1-0:
Bernardo Parra (selvmål) - 2-1:













