Tragedie: Fan faldt i døden under Nations League-finalen Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Tragedie: Fan faldt i døden under Nations League-finalen

En fan er nu afgået ved døden, efter han faldt ned fra tribunen under søndagens Nations League-finale.

Læger forsøger at hjælpe den nu afdøde fan under Nations League-finalen.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

En fodboldfan er afgået ved døden.

Det sker, efter vedkommende faldt ned fra tribunen under søndagens Nations League-finale mellem Portugal og Spanien.

Det bekræfter UEFA, skriver ESPN.

Den nu afdøde fan faldt fra det øverste dæk og ned på tribunen nedenunder.

Ifølge tyske Bild er der tale om et fald på otte meter. Det skulle være en tysk fan, der er afgået ved døden.

Han faldt ned i presseområdet, hvor adskillige journalister sad og arbejdede.

Kampen fortsatte efter faldet, mens vedkommende modtog behandling på lægterne.

Det lykkedes dog ikke at genoplive personen.

- Der var en medicinsk nødsituation på Allianz Arena, og til trods for den bedste indsats af det medicinske hold, gik personen bort klokken 00.06. Vores tanker er med de pårørende i denne svære tid, skriver UEFA ifølge ESPN.

Læger forsøger at hjælpe den nu afdøde fan under Nations League-finalen.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Spaniens landstræner, Luis de la Fuente, kommenterede også på tragedien efter slutfløjt.

- Jeg vil gerne kondolere til familien af den fan, der er død. Det har fået os til at indse, hvad der er vigtigt her i livet.

Også kampens 'man of the match', Portugals Nuno Mendes, kondolerer.

Portugal endte med at vinde finalen efter straffesparkskonkurrence.

Ronaldo i tårer: Portugal vinder Nations League efter straffedrama

Mest læste

Notifications

Notifikationer