Brentford forventer kun seriøse bud fra Tottenham Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brentford forventer kun seriøse bud fra Tottenham

Hvis Tottenham har tænkt sig at byde for at få Thomas Frank fri af Brentford, kan de lige så godt gøre det ordentligt.

Thomas Frank klapper ud mod Brentfords fans.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank er i langt størstedelen af verdens fodboldmedier favorit til det ledige managersæde i Tottenham.

Klubben fra det nordlige London skal dog ikke regne med, at han bare skifter uden videre.

For uanset hvad den danske manager selv måtte foretrække, så er han på kontrakt i Brentford.

Og skal man tro engelske Sky Sports, så har Brentford en klar forventning om, at Tottenham kommer til at betale en hæderlig transfersum.

Mediet skriver, at Brentford er klar på at lytte til Tottenhams tilbud.

De ønsker nemlig ikke at stå i vejen for Thomas Frank – men de ønsker heller ikke at lade ham gå gratis.

De forventer derfor, at ethvert bud fra Tottenham i givet fald er et seriøst et af slagsen.

Der bliver skrevet flere steder, at Thomas Frank har en frikøbsklausul på 10 millioner pund, svarende til næsten 90 millioner kroner.

Ifølge Sky Sports er danskeren selv interesseret i at tale med Tottenham om et skifte, såfremt han får tilladelse til det.

Han har stået i spidsen for Brentford siden 2018. I sidste sæson blev det til en 10. plads i Premier League.

Skal Thomas Frank gøre det? – vil være det største job nogensinde for en dansk træner

Mest populære

Notifications

Notifikationer