Davidsen efter skifte: Jeg er taknemmelig for den chance, jeg har fået Foto: Kieler S.V. Holstein

Davidsen efter skifte: Jeg er taknemmelig for den chance, jeg har fået

AaB har endelig annonceret salget af Kasper Davidsen. Han skifter det nordjyske ud med tysk fodbold og Holstein Kiel.

Foto: Kieler S.V. Holstein

AaB har solgt Kasper Davidsen til Holstein Kiel, det meddeler AaB på klubbens egen hjemmeside.

Det kommer ikke som en overraskelse, da klubben allerede havde bekræftet, at den 20-årige nordjyde ville skifte til udlandet.

Davidsen blev en del af førsteholdstruppen i denne sæson, og han står allerede noteret for 34 førsteholdskampe.

Kasper Davidsen selv glæder sig over salget, men han viser også stor taknemmelighed overfor AaB.

– Jeg er taknemmelig for den chance, jeg har fået det seneste år, hvor jeg har fået lov til at udvikle mig både som person og som spiller, og det er vigtigt for mig, at jeg på denne måde med dette skifte kan give noget tilbage til AaB, siger Kasper Davidsen i AaB’s officielle pressemeddelelse.

– Selvfølgelig ser jeg nu frem til nye og spændende oplevelser, men jeg kommer også til at savne AaB og vil følge holdet og klubben, så meget jeg kan, slutter Kasper Davidsen.

AaB skriver ydermere, at transfersummen ikke kommer til at påvirke udsigten til røde tal i regnskabet. Her forventer man stadig et minus på mellem 15-25 millioner kroner.

Mest populære

Notifications

Notifikationer