Danske talenter snupper sejr efter kontroversielt straffespark og Chido Obi-kasse Foto: DBU

Danske talenter snupper sejr efter kontroversielt straffespark og Chido Obi-kasse

Det danske U20-landshold tog en snæver sejr over Congo ved Maurice Revello-turneringen i Frankrig.

Foto: DBU

Det danske U20-landshold fik en 2-0-sejr over Congo ved Maurice Revello-turneringen i Frankrig.

Her fik Manchester United-stjerneskuddet Chido Obi en pause og startede på bænken, mens holdkammeraterne fik en lidt mere rolig kamp end åbningskampen mod Mexico, der endte i et regulært drama.

Opgøret var dog ikke uden en smule kontrovers.

Silkeborgs Alexander Simmelhack blev i en opstilling nedlagt lige på kanten af feltet.

Det valgte kampens dommer at vurdere til et straffespark, selvom det umiddelbart ikke lignede, at Simmelhack befandt sig inde i feltet.

Se episoden øverst i artiklen.

Mads Enggaard, der til daglig spiller i norske Molde, eksekverede stensikkert fra straffesparkspletten.

I anden halvleg havde U20-landsholdet muligheder for at komme yderligere på tavlen, da blandt andre Chido Obi og Lauge Sandgrav blev skiftet ind.

Kort før slutfløjt fik Chido Obi lukket og slukket, da han sendte bolden i kassen og efterfølgende scorede en advarsel for en noget provokerende jubel.

Se Chidos Obis scoring til 2-0 herunder:

Foto: DBU

Dermed skal Danmark fortsat have minimum uafgjort i sidste gruppekamp mod Japan.

Det andet opgør i gruppen mellem Japan og Mexico endte 1-1 i ordinær spilletid, og Mexico vandt opgøret efter straffesparkskonkurrence.

Stor check på vej til FCM? PL-klub lurer på forsvarskomet

Mest læste

Notifications

Notifikationer