Jubel i Arsenal: Forsvarsprofil forlænger Foto: Arsenal FC
Premier League

Jubel i Arsenal: Forsvarsprofil forlænger

Den brasilianske midterstopper har sat sin eftertragtede underskrift på en forlængelse i Arsenal.

Gabriel Mikel Arteta og Andrea Berta ved kontraktunderskrivningen.
Foto: Arsenal FC

Det er en underskrift, fansene i Arsenal har bedt om længe, og nu har de fået den.

Gabriel Magalhães har skrevet under på en kontraktforlængelse i Arsenal, men klubben beretter ikke i første omgang noget om, hvor lang kontrakten er - blot at der er tale om en langsigtet kontrakt.

Den 27-årige brasilianeres tidligere kontrakt løb til sommeren 2027, og ifølge SkySports løber den nye kontrakt til 2029.

- Jeg kom hertil som en ung spiller, og efter næsten fem år er jeg glad og har lært en masse. Jeg er så stolt af mig selv, det er en fantastisk rejse, og jeg er så glad for at fortsætte den. Jeg håber, jeg vinder nogle trofæer med den her klub, for jeg elsker klubben, og det gør min familie også.

- Arsenal er en fantastisk klub, og jeg er virkelig stolt over at have underskrevet en ny kontrakt. Jeg elsker klubben, jeg elsker fansene, mine holdkammerater, og jeg elsker det her stadion [Emirates]. Jeg er så stolt og takker for al støtten. Vi fortsætter sammen, lyder det fra Gabriel.

Gabriel kom til Arsenal fra franske Lille i september 2020.

Foto: Arsenal FC.

Tre år tidligere var han kommet til den franske klub fra hjemlandet Brasilien, og undervejs i sit ophold i Lille var han udlejet til både Troyes og Dinamo Zagreb.

I alt har han repræsenteret Arsenal 210 gange, hvoraf 42 af kampene kom i den forgangne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer