Fyret Postecoglou: Burde ikke gå 17 år, før klubben får sin næste succes
Ange Postecoglou er både taknemmelig og yderst positiv i forbindelse med sin afsked med Tottenham.

Det blev til en 17. plads i Premier League, men et trofæ i Europa League.
Ange Postecoglou er fredag aften blevet fyret, og i den forbindelse har han valgt at fokusere enormt meget på det, der gik godt.
Det gør han i et længere skriv.
- Når jeg kigger tilbage på min tid som manager i Tottenham, så er det med en overordnet følelse af stolthed, indleder han og fortsætter:
- Muligheden for at lede en af engelsk fodbolds mest historie klubber og bringe den ære tilbage, som den fortjener, kommer til at leve med mig for evigt.
- Den aften i Bilbao var kulminationen på to års hårdt arbejde, dedikation og urokkelig tro på en drøm. Der var mange udfordringer og meget larm i jagten på at opnå det, som mange sagde ikke var muligt.
- Vi har også lagt fundamentet for, at den her klub ikke burde skulle vente 17 år igen på næste succes. Jeg har en enorm tro på den gruppe af spillere, skriver han blandt andet og takker dem, han har arbejdet sammen med.
Ange Postecoglou kom til Tottenham fra Celtic i sommeren 2023.
Tottenham har endnu ikke meddelt, hvem der skal tage over som klubbens næste manager.
Tottenham Hotspur
Ange Postecoglou












