Høgsberg om sammenstød med Gabriel: Det er jeg sgu ked af
Lucas Høgsberg er ked af, at sammenstødet med Gabriel Pereira endte med at få så store konsekvenser for FCK-stopperen.

Guldfesten i Parken blev søndag aften sat på pause for en stund.
Det gjorde den, da Lucas Høgsberg og Gabriel Pereira stødte hovederne sammen i første halvleg.
Sammenstødet resulterede i, at FCK-stopperen efter flere minutters behandling på banen måtte hjælpes væk på en båre.
Lucas Høgsberg fortæller efter kampen, at han selvfølgelig ikke brød sig om den episode.
Selv slap han dog nogenlunde fra sammenstødet, selvom det stadig kunne mærkes:
- Jeg har det okay, selvom jeg har lidt ondt i hovedet efter sådan et skrald. Men jeg er sgu ked af, at Gabriel er, hvor han er. Det var selvfølgelig ikke det, situationen skulle ende ud i.
- Vi er to, der går efter bolden på et hjørnespark. At det skal ende ud i så slem en skade til ham, det er jeg sgu ked af.
- Det skal tages alvorligt med de hovedskader der, så jeg var lige ovre og prøve at spørge, om han var okay. Men det var svært at få udvekslet særligt mange ord, siger Høgsberg til Campo og den øvrige presse i Parken søndag aften.

F.C. København kunne senere søndag dele en glædelig nyhed om, at Gabriel Pereira er blevet udskrevet fra hospitalet.
Det kan du læse mere om nedenfor:

Lucas Høgsberg
F.C. København
FC Nordsjælland












