
Medie: Ansu Fati kan blive holdkammerater med dansker
Den unge spanier forventes at forlade sin barndomsklub.

FC Barcelona er klar til at lade Ansu Fati gå.
Det er ikke gået nogens næse forbi, at den det tidligere stortalent har gennemgået et enormt formdyk i takt med, at skaderne væltede ind over spanieren.
Efter endnu en sæson med minimal spilletid har Blaugrana nu åbnet op for, at Ansu Fati kan finde sig en ny klub – og det er altså ikke, hvilken som helst klub, der er interesseret i Barca-spilleren.
For skal man tro Mundo Deportivo, har den unge spanier tiltrukket sig opmærksomhed fra Spaniens naboland, Frankrig.
AS Monaco skulle angiveligt være interesseret i at anskaffe sig venstrekanten, hvilket ville gøre den tidligere spanske landsholdsspiller til holdkammerater med danske Mika Biereth.

Ifølge Mundo Deportivo har den franske klub kikkerten rettet imod forstærkninger, der skal bidrage til en god kampagne i næste sæsons Champions League.
Barcas sportsdirektør Deco åbnede torsdag op for, at det der engang var klubbens helt store håb, kan forlade den catalanske storklub, hvis han ønsker mere spilletid.
– Han [Ansu Fati, red.] har været spektakulær, men så kom skaderne. Efter sidste sæson, hvor han var udlånt til Brighton, havde han en god preseason med os, men så kom skaderne igen, udtaler Deco til RAC1 ifølge Mundo Deportivo.
– Hvis Ansu ønsker mere spilletid, så er vi klar til at tale om det, tilføjer Barcas sportsdirektør.
Ansu Fati er en af klubbens løntunge herrer, da han, efter et mesterligt gennembrud tilbage i 2019/2020-sæsonen, underskrev en stor kontraktforlængelse frem til sommeren 2027.
Spanieren har kun akkumuleret 298 minutter i løbet af sæsonen.
Det er blevet til nul målinvolveringer fra La Masia-produktet.