
Fanfavorit ikke i tvivl: Jeg vil slutte min karriere i Newcastle
Dan Burn er en af de mest populære skikkelser i det nordlige England, og han er ikke i tvivl om, hvor han vil afslutte karrieren.

Dan Burn er en af de sikreste navne på holdkortet, når Eddie Howe skal udvælge sin Newcastle-trup.
Det er derfor naturligt, at klubben i øjeblikket pønser på en forlængelse med Burn.
Burn nyder da også tilværelsen i Newcastle, hvor han har spillet samtlige minutter i Premier League på nær en kamp, hvor han havde karantæne.
Han er heller ikke i tvivl om, hvor han gerne vil afslutte karrieren, hvis det stod til ham.
– Der er intet der er skrevet under endnu, men jeg ville elske at afslutte min karriere her i Newcastle, siger Dan Burn til Sky Sports.
– Det er fantastisk her, og jeg troede aldrig, at jeg ville spille i den her alder, jeg føler kun jeg bliver bedre.
Dan Burn er lige fyldt 33 år.

– Hvis vi kan få aftalt noget, så ville det være fantastisk. De fleste troede jeg skulle være en midlertidig løsning, men nu spiller jeg hver eneste kamp, og det er jeg stolt af, siger Dan Burn.
Dan Burn’s rolle i Newcastle er blevet større og større, og i denne sæson scorede han endda i Carabao Cup-finalen.