AaB har stadig en vigtig mission: Vi skal kunne se hinanden i øjnene Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB har stadig en vigtig mission: Vi skal kunne se hinanden i øjnene

Der er stadig noget på spil for Kristoffer Wichmann og AaB.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB og Kristoffer Wichmann kender allerede klubbens skæbne.

Den blev beseglet i sidste weekend, hvor AaB efter et chok-comeback fra Silkeborg blev sendt en tur ned i 1. Division.

Men selvom den i næste sæson står på fodbold i den næstbedste danske række, så har Kristoffer Wichmann klare forventninger til sit mandskab, når AaB i sidste spillerunde møder nedrykningskollegaerne fra Lyngby Boldklub.

– Vi har noget, vi skal afslutte på en ordentlig og god måde, og gør vi så det, kommer vi til at levere en fantastisk god præstation, der gør, at vi kan kigge hinanden i øjnene. Det er det allervigtigste.

– Vi skal spille med den power og intensitet, som vi er blevet bedre og bedre til i løbet af de sidste kampe. Og så skal vi gøre de fantastiske fans, der også kommer til kampen, stolte. De skal kunne se, at vi mener det, siger Kristoffer Wichmann til klubbens hjemmeside.

Under Kristoffers Wichmanns ledelse er det endnu ikke lykkes AaB at vinde en kamp.

Det er blevet til tre nederlag og én enkelt uafgjort, hvilket var mod Sønderjyske.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem AaB og Lyngby bliver sparket i gang lørdag klokken 15.00.

Campos fodboldekspert og rekordindehaver for flest kampe i den bolsjestribede trøje, Rasmus Würtz, er trist over AaB’s tilstand.

Læs mere om det her:

Legende er trist: Superligaen er fattigere uden AaB

Mest populære

Notifications

Notifikationer