
Ustoppelige Kane kåret som ligaens bedste
Den engelske målmaskine har modtaget en flot hæder ovenpå en flot sæson.

Harry Kane løb denne sæson med sit første klubtrofæ nogensinde.
Efter mange års forsøg var den engelske målmaskine endelig med til at vinde en titel, da Bayern München vandt Bundesligaen overlegent foran de forsvarende mestre fra Bayer Leverkusen.
Undervejs har Harry Kane bidraget med 26 mål, hvilket for anden sæson i træk har placeret ham øverst på topscorerlisten i den bedste tyske række.
Nu er Kane også blevet hædret for den meget flotte sæson i Bundesligaen.
31-årige Harry Kane er nemlig blevet kåret som Årets Spiller i Bundesligaen i 2024/2025-sæsonen.
En hæder, som Kane er meget stolt af at modtage.
– At blive kåret som Årets Spiller er en stor bedrift. Der er nogle utrolige spillere i ligaen, og at gøre det i samme år, hvor vi vinder titlen, gør det lidt mere specielt.
– Stor tak til klubben, mine holdkammerater og staben, uden dem havde det ikke været muligt, siger Harry Kane til Bayern Münchens hjemmeside.

Du kan se, hvordan Harry Kane reagerede på, at mesterskabet kom i hus, her:
