AGF og Brøndby runder skarpt hjørne – hvem har håneretten? Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2024

AGF og Brøndby runder skarpt hjørne – hvem har håneretten?

Søndagens opgør mellem AGF og Brøndby bliver kamp nummer 100 mellem de to klubber i Superligaen.

Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2024

Når AGF og Brøndby mødes søndag eftermiddag på Ceres Park Vejlby, er det kun gæsterne fra Vestegnen, der for alvor har noget på spil.

AGF kan ikke ende højere end sjettepladsen i mesterskabsspillet og skal forsøge at viske tavlen ren efter seks nederlag på stribe.

Brøndby kan derimod fortsat vinde bronzemedaljer med et godt resultat i kampen, der bliver møde nummer 100 mellem klubberne i Superligaen.

Men hvem har håneretten?

I de foreløbige 99 møder har Brøndby vundet 50 gange, mens AGF står som vindere af 25 opgør.

De øvrige 24 er endt uden vinder.

Det seneste møde mellem de to hold endte 2-1 til Brøndby efter to mål fra Nicolai Vallys og Mathias Kvistgaarden, mens Patrick Mortensen reducerede for aarhusianerne.

Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2024

Opgøret mellem AGF og Brøndby bliver sparket i gang klokken 17.00, hvilket også er tilfældet med de to andre kampe i mesterskabsspillet.

I nedenstående artikel kan du læse, hvor kampene kan ses:

Ender guldet i hovedstaden eller Herning? Her kan du se Superligaens sidste spillerunde

Du kan også varme op til søndagens Superliga-kampe med et tilbageblik på de vildeste sidste spillerunde i den bedste danske række:

Snart afgøres det: Her er de vildeste sæsonfinaler i Superligaens historie

Mest populære

Notifications

Notifikationer