
Medie: Barca-stjernes nye kontrakt er på plads
Raphina og FC Barcelona har efter alt at dømme fundet hinanden i forhandlingerne.

Raphinha har haft en forrygende sæson i FC Barcelona under Hansi Flick.
Det kastede næsten en finaleplads i Champions League af sig, mens både LaLiga og Copa del Rey for længst er vundet.
Samtidig er han også blandt favoritterne til at vinde dette års Ballon d’Or.
Den flotte sæson har nu fået Barcelona til at ville smide flere år på brasilianerens kontrakt. Noget, der skulle være lykkedes den catalanske storklub.
I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at parterne er nået til enighed om en ny aftale.
Der er angiveligt tale om en forlængelse af et enkelt års varighed, så den nye kontrakt strækker sig til sommeren 2028.
Lige nu løber den ud i sommeren 2027.
Raphinha har i denne sæson spillet 56 kampe, hvilket er blevet omsat til 34 mål og 25 assists.