Mange år siden Liverpool sidst har tabt sådan en kamp: Stime på 156 kampe brudt Foto: Photo by Glyn KIRK

Mange år siden Liverpool sidst har tabt sådan en kamp: Stime på 156 kampe brudt

Liverpool førte ved pausen, men endte alligevel med at tabe – for en meget sjælden gangs skyld.

Brighton-spiller jubler efter mål mod Liverpool.
Foto: Photo by Glyn KIRK

Når Liverpool går til pause med en føring i Premier League, ender det næsten altid med sejr.

Med streg under næsten.

Mandag aften var Merseyside-klubben nemlig foran med 1-2 ude mod Brighton, da første halvleg blev fløjtet af.

Alligevel tabte man med 3-2.

Statistik- og analysevirksomheden Opta skriver efter slutfløjt, at det er første gang i næsten ni år, at Liverpool taber en Premier League-kamp efter at have ført ved pausen.

Sidst det skete var i et 4-3-nederlag mod Bournemouth i slutningen af 2016.

I de 156 kampe siden da, hvor Liverpool har været foran ved pausen, er det blevet til 142 sejre og 14 uafgjorte.

Mandagens nederlag er dog helt og aldeles uden betydning, for Liverpool har for længst sikret sig det engelske mesterskab.

Liverpool spiller sæsonens sidste kamp søndag den 25. maj hjemme mod Crystal Palace.

Mest populære

Notifications

Notifikationer