Stine Ballisager på plads i Bayern München Foto: Bayern München

Stine Ballisager på plads i Bayern München

Stine Ballisager er på plads i den tyske storklub.

Stine Ballisager underskriver
Foto: Bayern München

Stine Ballisager er på plads hos Bayern München.

Den tyske storklub råder allerede over Pernille Harder i sin trup, men nu lander også 31-årige Ballisager hos den tyske mesterklub.

Det står klart mandag, hvor den danske midterforsvarer er præsenteret på en toårig kontrakt.

Hun kommer til München fra Fiorentina i Italien, og i Bayern-klubben er der stor glæde over at have hentet endnu en landsholdsdansker til klubben, som man længe har haft dialog med.

– Vi har været i kontakt med Stine i de sidste to år og er glade for, at vi nu har kunnet skrive kontrakt med hende. Hun er en fighter, hurtig og stærk i duellerne og samtidig en teknisk dygtig spiller.

– Derudover har hun stor erfaring på allerhøjeste niveau med over 60 landskampe og lederevner. Oven i det er hun sulten efter titler, hvilket er meget vigtigt i en klub som Bayern, udtaler klubbens tekniske direktør, Francisco De Sá Fardilha.

Stine Ballisager underskriver
Foto: Bayern München

Stine Ballisager har tidligere i karrieren tørnet ud for blandt andet Skovbakken, norkse Vålerenga og Kansas City Current fra USA. De kommende sæsoner er hun i Tyskland.

– Jeg er begejstret for at skulle spille for FC Bayern Women fra denne sommer. Jeg har fulgt klubben i lang tid, og holdet har opnået nogle imponerende resultater i de seneste år, udtaler Ballisager.

Hun er noteret for 67 kampe for Kvindelandsholdet.

Mest populære

Notifications

Notifikationer