Vildt Silkeborg-comeback sender AaB ud af Superligaen
AaB er rykket ud af Superligaen efter et sent nederlag til Silkeborg.

AaB er rykket ud af Superligaen.
Nordjyderne var under stort pres, da Silkeborg IF kom på besøg på Aalborg Portland Park søndag aften i næstsidste spillerunde i kvalifikationsspillet.
Ligeledes skulle gæsterne fra Søhøjlandet bruge tre point til at sikre syvendepladsen.
Her var AaB tæt på at tage de tre point, men et vildt comeback af Silkeborg sendte hjemmeholdet helt ned i kulkælderen og i sidste ende ud af Superligaen.
Den rutinerede målræv Nicklas Helenius lignede ellers den store helt, da han i anden halvleg scorede til 2-1 efter en flot opspil fra Kasper Jørgensen.
Men dybt inde i overtiden fik to scoringer fra Alexander Simmelhack og Tonni Adamsen gjort det til 3-2 for gæsterne, der sender AaB ud af Superligaen.

Dermed kan AaB med 24 point ikke længere overhale Vejle Boldklub, der ligger over stregen med 28 point.

Andetsteds var Vejle på besøg hos Viborg, hvor der ligeledes var vigtige point på spil for begge hold.
Læs mere om kampen her:

AaB
Silkeborg IF













